Tidligere tider - Varme Metoden
Når et offers åndedrætssystem, blodcirkulation og stofskifte svækkes, falder legemstemperaturen. I de tidligere tider blev varm aske og gløder placeret på ofrets bryst i et forsøg på at genstarte åndedræt og hjerte såvel som at genopvarme patienten. Hvis ofret sov, var denne precedure bemærkelsesværdig succesful. Hvor om alting er - hvis ofret var uden åndedræt og/eller blodcirkulation, var denne procedure formålsløs.

Tidligere tider - Piske Metoden
Som følge af denne procedures succes adopterede organisationer for genoplivning proceduren som en slags indledende manøvre til at determinere niveauet af respons fra det bevidstløse offer. I de tidligere tider piskede redningsfolk faktisk ofret som et forsøg på at stimulere respons.

1530 - Blæsebælg Metoden
Uheldigvis var der ikke mange mennesker, som havde en blæseblæg på sig. Men denne procedures succes motiverede adskillige producenter til at designe og fremstille en slags Genoplivnings-Pose-Ventil-Maske med tilhørende blæsebælg. Tilbage i 1530 var de medicinske autoriteter ikke klare over åndedrætsystemets anatomi og kendte ikke behovet for at skabe frie luftveje.

1711 - Røg Metoden
Om Røg Metoden siger den amerikanske livredningsforfatter Gerald M. Dworkin i sin artikel Evolution of Resuscitation: "Personligt har jeg været aktiv i uddannelse i genoplivningsmetoder siden 1968. Ofte anses en metode få år efter dens introduktion for at være forældet, for herefter blot at blive reintroduceret flere år senere. Men den dag Røg Metoden reintroduceres, trækker jeg mig tilbage fra genoplivningsområdet." Ifølge litteraturen blev røg via et rør blæst ind i ofrets rectum - endda med succes hævdes det. Metoden blev anvendt at indianere og amerikanske kolonister. Proceduren blev godkendt i England i 1767. At denne procedure siges at have vist sig succesfuld, vil nok undre nogen. Men det er derfra det engekske udtryk Smoke blown ..." kom fra, siger livredningsforfatteren Dworkin.

1770 - Inversions-Metoden
Tilbage i 1770´erne behøvede livreddere at være store og stærke p.g.a. en ganske særlig genoplivningsprocedure. Store stativer lavet af stolper blev opsat flere steder, hvor der var vand og fare for drukning. Ofret blev med hovedet nedad ophejst i sine ankler. Derefter blev ofret skiftevist hævet og sænket fordi man mente, at dette tvang luft ind og ud af ofrets brystkasse. Proceduren minder vel næppe om nutidens livredder-konkurrencer i genoplivning, men mere om et rodeo, hvor en cowboy binder benene på en kalv og triumferende kaster sine arne i vejret, straks arbejdet er fuldført.

1773 - Tønde Metoden
I et forsøg på at tvinge luft ind og ud af ofrets brystkasse løftede redningsmanden ofret op på en stor tønde. Ofret blev her rullet frem og tilbage.

1803 - Den Russiske Metode
Denne procedure var yderst svær for livreddere at udøve om sommeren. Men konceptet var at reducere kroppens stofskifte ved at nedfryse kroppen under et tykt lag sne og is. Men ak. Den tids medicinske autoriteter vidste ikke, at det organ, som behøver nedkøling for at reducere stofskiftet er hjernen.

1812 - Hestetravs-Metoden
I dag vægrer mangt en svømmehalsinspektør sig ved at skulle forsyne sine bademestre med genoplivningsmasker (og andet udstyr, som hindrer blod-overførte sygdomme), solbriller til brug ved friluftsbassiner, livredder-fløjter, uniformer etc. Ikke desto mindre var livreddere i 1812 visse steder i USA udstyrede med en hest, som stod fortøjret til livredningsstationen. Når et offer var hevet op af vandet, hejsede livredderen ofret op på sin hest og løb sammen med hesten frem og tilbage på stranden. Denne tur på hesteryg resulterede i en skiftevis kompression og dekompression af ofrets brystkasse. Proceduren blev bandlyst i 1815 som resultatet af massive klager fra organisationen "Borgere for Rene Strande" (Citizens for Clean Beaches).

Holger Nielsen Metoden - anno 1932. Holger Nielsens metode viste sig, da metoden kom frem, at være mere effektiv end de foregående og blev først indført i Danmark og derefter i en række andre lande. Holger Nielsen var officer i den danske hær. Holger Nielsens Metode er en forældet 3-trins metode til kunstigt åndedræt. Da metoden IKKE anvendes mere, er der af pædagogiske årsager sat røde krydser over nedenstående fotos, der illustrerer HN-proceduren. Læs mere

1950 - Mund-til-mund Metoden
Allerede under Anden Verdenskrig var denne procedure anvendt inden for "the United States military services". I 1950 indledte organisationer som det amerikanske Røde Kors en pågående uddannelseskampagne over for den amerikanske befolkning. I 1960´erne blev amerikanske livreddere instrueret i at udøve denne procedure (Mund-til-mund Metoden) I VANDET, imens rednings-bøjer, paddleboards samt både og kanoer blev anvendt som flydemidler.

Mund-til-NÆSE Metoden. I USA anbefales også i dag brug af Mund-til-MUND Metoden. I Europa foreskriver de Europæiske Guidelines for Genoplivning anvendelse af Mund-til-NÆSE Metoden. Hvorfor amerikanerne siger, at MUNDEN er det eneste rigtige at blæse i og europæerne siger, at NÆSEN er det korrekte at blæse i, kunne være interessant at vide. Spørgsmålet er tidligere rejst og drøftet i Livredning.DK´s on-line debat forum. Deltag gerne i debatten herom.

1973 - CPR (Cardio-Pulmonary Resuscitation)
I 1973 indledte the American Red Cross og the American Heart Association en pågående kampagne med at uddanne den amerikanske befolkning i hvad der kaldes basic life support CPR procedures - altså basale procedurer for førstehjælp og udvendig hjerte massage. I begyndelsen blev der særligt lagt vægt på uddannelse og træning af offentligt ansatte redningsfolk og paramedicinere i øvrigt. Herefter blev også snart almindelige borgere undervist. Det blev snart anerkendt, at udvendig hjerte massage var effektivt, hvis det straks blev efterfulgt af af avanceret hjælp som f.eks. intubation, medicin og defibrillation.

1990 - Chain of Survival (Overlevelseskæden)
I de tidlige 1990´ere udviklede the American Heart Association et koncept kaldet Chain of Survival (Overlevelseskæden), der skulle højne nivesuet blandt redningsfolk af den ene og den anden art såvel som blandt den almindelige befolkning. Der blev særligt lagt vægt på udøvelse af kunstigt åndedræt og hjertemassage. Det gik endelig op for de medicinske autoriteter, at udvendig hjertemassage ikke er en livrednings-procedure, men snarere en livs-opretholdelses-procedure designet til at udøvet indtil en defibrillator fremskaffes. Faktorerne, som indgår i Chain of Survival inkluderer (A) Tidlig kontakt til alarmcentralen (det vi herhjemme kalder 112); (B) Tidlig lægmands-hjertemassage efter lynsnar genkendelse af hjertestop; (C) Tidlig defibrillation med en first responder (dss. AED defibrillator); og (D) Tidlig avanceret paramedicinsk og lægelig assistance.

1996 - Tidlig Defibrillation
The American Heart Association released their position paper which states that "all emergency personnel should be trained and permitted to operate an appropriately maintained defibrillator if their professional activities require that they respond to persons experiencing cardiac arrest". Emergency personnel were to include Law Enforcement, Fire, EMS, Lifeguard and Security Personnel, in addition to school teachers, flight attendants, Recreation facility supervisors, etc.

The American Heart Association plæderede nu for, at alle mennesker, der har med nødarbejde at gøre skulle trænes i og uddannes til at operere med AED defibrillatorer. Det drejede sig først og fremmest om politifolk, brandvæsen, paramedicinere, livreddere, sikkerhedspersonale, skolelærer, flyfolk, folk i rekreations-fag med mere.

Mange avancerede genoplivningsteknikker har udviklet sig op gennem tiden. Men hvorom alting er. Med de tilgængelige og højteknologiske AED defibrillatorer (AED = Automated Electronic Defibrillator), har vi nu værktøjet til at redde endnu flere liv end før. Derfor anbefales en implementering af AED defibrillatorer i den brede befolkning. Ovenstående gennemgang af genoplivningens historie er givet af livredningsforfatteren Gerald M. Dworkin (LifeSaving.com).
**