BAGGRUND
Det er kystlivredderens lod, at han opholder sig udendørs en stor del af tiden.
Dette betyder nærkontakt med naturens elementer, herunder solskin. Eksponering for sollys fører til en tidlig ældning af huden, hvortil kommer diverse hud-skader, hudkræft og beskadigelse af øjnene. International Lifeguard Federation (ILS) har en medicinsk afdeling, der i 1998 udarbejdede en vejledning til kystlivreddere, der opholder sig meget i solen. ILS pegede på, at risikoen for hudkræft er størst for livreddere med lys hud eller dem, der i den tidlige barndom har været udsatte for alvorlige solskoldninger.
Hudkræft er verdens mest almindelige kræfttype og kan være dødbringende. De tre hovedtyper af hudkræft er "squamous cell carcinoma", "basal cell carcinoma" og den mest aggressive type: "melanoma".
Udbredelsen af hudkræft tiltager med mængden af sol-eksponering, solskoldning eller solbruning.
95% af dem, der har fået hudkræft kan behandles, hvis hudkræften opdages tidligt. Derfor bør personer som kystlivreddere - der udsættes for en væsentlig sol-eksponering - skannes for hudkræft mindst 1 gang pr. år.
Nye modermærker, forandrede modermærker eller hudforandringer i øvrigt bør evalueres af en hudlæge. Forstørrelse af modermærker, blødning fra modermærker eller farveforandring af modermærker kan være et advarselstegn.
Ved at undgå solen, når den er mest fremme kan kystlivredderen reducere risikoen for hudkræft. Dette behøver ikke at gå ud over redningsarbejdet på badestranden, hvis blot man bærer en velegnet beklædning, der sidder tæt til kroppen og sørger for at ingen hud blottes. En solhat med bredskygge kan sørge for, at ørerne ikke solskoldes - og endelig kan en plads i skyggen arrangeres i kystlivredningstårnet.
Solcreme bør være minimum faktor 30 eller mere og påføres 15 - 30 min før ophold i solen. Selv på skyede dage bør kystlivredderen anvende solcreme, da UV strålerne kan gennemtrænge skyerne og genere huden. Solcreme bør i ekstra mængder smøres på læber, ører, næse, skuldrer og hoved. Nyt bør smøres på hver 2. - 3. time og oftere, hvis livredderen er meget i vandet.
Kystlivreddere, der har fået konstateret hudkræft, bør ikke igen påtage sig jobbet ved stranden og dette bør i givne tilfælde indskærpes af kystlivredningsklubben.
|
UV strålerne fra sollyset kan også give alvorlige øjenskader kan medføre grå stær, sort stær, hornhindeskader og pterygium. Øjenbeskyttelse burde bestå af et par gode kvalitetssolbriller ud over solhat med bredskygge.
Solbrillerne bør give en 99 - 100% beskyttelse fra UVA og UVB stråler.
De bør være brud-sikre med brune, grå, grønne eller gule brilleglas.
"Wraparound style"-solbriller med polarisering anbefales til kystlivredderen, da de reducerer det skarpe lys mærkbart så træthed i øjnene undgås, men de må ikke spærre for livredderens perifere udsyn.
SAMMENFATNING
-
Kystlivredning er i højrisikogruppen, når det drejer sig om
udvikling af hudkræft. Alle professionelle og frivillige kystlivreddere
samt kystlivredningsklubber bør have en obligatorisk solbeskyttelsespolitik.
Denne politik bør inkludere:
-
Passende undervisning i fare for hudkræft ved ophold udendørs.
-
Obligatoriske krav om brug af solhat med bredskygge, tæt-vævet
tøj og solcreme på mindst faktor 30.
-
Den obligatoriske faktor 30 solcreme og mulighed for at sidde I skygge
gælder alle kystlivreddere på strandvagt.
-
Årlig check for hudkræft og check for øjenskader gælder
alle ansatte kystlivreddere.
-
Obligatorisk brug af kvalitetssolbriller med 100% UV beskyttelses solglas
og med sidebeskyttelse, der ikke blokerer for livredderens perifere udsyn.
-
Alle kystlivredningsklubber bør hjælpe deres kystlivreddere
med et årligt besøg hos hudlæge - evt. rekvirere en
hudlæge til stranden til besigtigelse af kystlivreddere på
job.
-
Alle kystlivreddere og kystlivredningsklubber burde være med til
at oplyse offentligheden på stranden om hudkræft og fortælle
hvorledes hudkræft undgås.
Kollektiv indsmøring:
Kollektiv indsmøring: Kystlivreddere på job bør
dagligt foregå badegæsterne med et godt eksempel. Og nogle mener, at de har fundet løsningen - se foto.
Mere udførligt om hudkræft på [NetDoktor.dk]
Kræftens Bekæmpelse advarer dagligt om ophold i solen på [Solen.dk]
|