Livredning.DK
Kolofon, forord og indledning til ældre udgave af Moderne Svømning  


Moderne Svømning, Aalborg Svømmeklub 1982, 4. udgave, 2. oplag.  
Redaktør/forfatter: Arnth Nielsen  
Forord: Kai Holm, DSLF  
Fotos: Klaus Gottfredsen  
Tegninger: Leif Kjeldsen  
Modeller: Mette Christensen, Mette B. Jensen, Dennis Nybro Sørensen (udspring), Kirsten Velin, Ida Jørgensen, Kirsten Foldager (synkro), Lone Mortensen (forside)  
Tilrettelæggelse og tryk: Fjerritslev Avis Offset  
Udgiver: Aalborg Svømmeklub  
Oplysninger og forhandling: Aalborg Svømmeklub  

FORORD 

Af Kai Holm  
"Når Aalborg Svømmeklub i begyndelsen af 1982 udsender 4. udgave af Moderne Svømning, får dansk svømning tilført en pædagogisk nyskabelse, som ikke tidligere har været kendt inden for svømmeidrætten.  
Bogens format er ændret fra A5 til A4, og herved opnås mange fordele omkring sammenfald af tekst og illustrationer.  
Med tilføjelsen af nye afsnit om minipolo og synkrosvømning er alle Dansk Svømme og Livredningsforbunds arbejdsområder medtaget, og det er oplagt, forbundet må se med megen sympati på denne udvikling.  
Bogens pædagogiske vægt understreges kraftigt af det nye afsnit om svømningens didaktik. Det er et spørgsmål, om ikke netop dette afsnit vil blive indgangen til en pædagogisk skoling af forbundets instruktører og instruktøraspiranter - specielt da forbundets arbejdslinie i de senere år har betydet en kraftig understregning af netop det pædagogiske arbejde.  
Der er grund til at gratulere Aalborg Svømmeklub med det nye produkt, og samtidig håbe på, at den nye bog kan bringe ideer og inspiration til arbejdet i klubberne. Endelig tør man håbe, at dette oplæg kan blive et vigtigt led i etableringen af svømningen som en livslang idræt".  
Kai Holm  
-- 

INDLEDNING  
Af Arnth Nielsen  
"Efter 11 års forløb udsendes Moderne Svømning herved i 4. udgave.  
Af helt nye afsnit er medtaget "Svømningens didaktik", "Synkro" og "Minipolo".  
Afsnittet om udspring er fordoblet, og illustrationsmaterialet er her - som næsten over alt i bogen - helt nyt.  
Der er foretaget en kraftig revision i afsnittet om træningslære og i afsnittet om vandpolo. De fleste resterende afsnit har fået mindre revisioner, og sidst, men ikke mindst, har vi fremstillet et totalt ændret afsnit om livredning, der helt bryder med en række traditioner i dansk livredning. Afsnittet er iøvrigt tilstillet Dansk Livredningsselskab som idémateriale i et forsøg på at modernisere livredningsarbejdet i Danmark.  
Vi takker for den interesse, man har vist vores bog. Det drejer sig om biblioteker, læreranstalter, højskoler, seminarier, klubber og en lang række privatpersoner. Også en tak til vore mange interesserede læsere i Norge og Sverige samt læserne på Island og Færøerne.  
Vi takker for de mange forslag til ændringer i 4. udgave og udtrykker håbet om, at vi har fået alle forslag med.  
Bogens opbygning følger stort set den forrige udgave, men med ændring af bogens format fra A5 til A4 har vi fået mulighed for at trykke to spalter på hver side og derved fremhæve illustrationsmaterialet på en ny og mere overskuelig måde. Vi håber, det ændrede format vil falde i læsernes smag.  
I bogens 4. udgave henvender vi os til de samme kategorier af pædagoger som tidligere. Vi mener, bogen er egnet til svømmelærere og svømmetrænere (instruktører) samt studerende, der ønsker at tage svømmelærereksamen, og aspiranter, der ønsker at blive svømmeinstruktører, men også til andre som fritidspædagoger, børnehavepædagoger og fysioterapeuter samt andre undervisere af handicappede.  
Endelig rettes en tak til landsorganisationerne DSLF, DDSG og I samt DDG og U for behageligt samarbejde.  
Aalborg, januar 1982
Arnth Nielsen 
 
Bogreception i Haraldslund Svømmehal, Aalborg, anno 1970

NY BOG FRA FORLAGET KYSTLIVREDNING:


Bestil med et KLIK !
[ BESTIL NY BOG ]
[ ANMELDELSER ]



WWW Livredning.DK

Op igen
Copyright © 1990-2005  • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK

FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion

BOOKMARK THIS!