Ocean Kayak
VEJRET
Livredningskajakken til arbejdsbrug

Livredder-kajakken OCEAN KAYAK

Ocean Kayak 

Der er her tale om et gedigent støbe-design udført i robust polyethylen-plast. Dette tryllemiddel fostrer en medgørlig let-vægter af en kajak, som holder til lidt af hvert. For slet ikke at tale om den gode opdrift og den fremragende sødygtighed i et oprørt hav. Kajakken der snildt kan raftes gennem brændingen med en elastik-fastgjort og justérbar pagaj, bør snarere opleves end beskrives. Særligt hvor det handler om et frådende hav, der viser tænder.

Ingeniørarbejde
Den tager sig ganske elegant ud med sine specialstøbte rum til remedier såsom iltflasker, redningstorpedo og andet godt. Og så kan det hele surres sammen alt efter forholdene v.h.a. stroppe, remme, seler og små fikse messing-karabinhager. For på livrednings-kajakken der tømmer sig selv for vand, er der nemlig i diskrete indhulninger, istøbt små stærke plast-øskener til fæstnelse af karabinhagerne. Under dykning efter en druknende på dybt vand, kan man eksempelvis have en udstyrspose med handige luftflasker hængende i en strop 5 m under kajakken. Kajakken virker så igen som en slags markerings-bøje, der fint ses af vagthavende livredder i det høje udkigstårn. Kort sagt et ingeniørarbejde af en slidstærk kajak, med både form, figur og arkitektur.
Klik for forstørrelse af Ocean Kayak 
Omtalte Ocean Kayak, der er godkendt af det amerikanske livredningsforbund USLA - og udført i et uforgængeligt materiale - ses her demonstreret ved Margate, Atlantic City.  
Bemærk, at Ocean Kayak er bredere end Surf Ski, der jo er navnet på de lange og smalle kajakker, som anvendes til de store kystlivredder konkurrencer verden over, især i Australien, Sydafrika og USA. Det skal dog nævnes, at det på det seneste nu også har vist sig populært med internationale livredningskonkurrencer i Ocean Kayak. 

Godkendt af USLA 

Via en kontakt til USLA, United States Lifesaving Association, lykkedes det i 1995 Kystlivredder Korpset gratis at låne et eksemplar af nyskabelsen, som i dag er standardudstyr ved vore kystlivredder-bevogtede strande.  Den stabile støbesag er blåstemplet af USLA og bruges på de fleste amerikanske kyster, får gode ord med på vejen. Især hvor der skal opereres inden for 3. revle og nær et livredder-tårn. I dette nære område opstår der nemlig af og til situationer, hvor rednings-kajakken er en langt bedre løsning end den kraftige redningsbåd, som derimod er suveræn, når man skal længere væk. For skal man det, så vender vi kajakken.
**
Se også
Til OCEAN KAYAK´s hjemmeside

LIVREDNINGSKAJAK ANVENDT I KYSTLIVREDNING VED VESTERHAVET
OCEAN KAYAK SCRAMBLER. Længde 340 cm. Bredde 71 cm. Vægt 20 kg. Bæreevne 150 kg.
Standardudrustningen består af to bærehåndtag, lænseprop, stropper til fastspænding af redningstorpedo og bagage samt
monteret med beslag for senere køb af knæstropper og ryglæn med eller uden sæde.
OCEAN KAYAK model SCRAMBLER er en såkaldt "SIT ON TOP KAJAK". En nyhed inden for livredningskajakker.
Den er lige så sikre som havkajakker, fordi den er totalt synkefri. Det vand som måtte komme ind løber ud igennem
de selvlænsende huller. OCEAN KAYAK er ekstra bred, og det er nemt at komme op i den fra siden efter
en svømme- eller dykkertur i forbindelse med en redningsaktion.
OCEAN KAYAK er i øvrigt velegnet til havfiskeri, surfing og ture overalt.




Livredning.DK

WWW Livredning.DK

Op igen
Copyright © 1990-2005  • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion