PRESSEMEDDELELSE af 1-6-2001

BOGUDGIVELSE & RECEPTION:

Bog om livredning præsenteres i Aalborg

Torsdag 7. juni 2001 lægger Aalborg Sportshøjskole hus til præsentationen af en omfattende bog om livredning - med særligt fokus på kystlivredning.

Bestil bogen!
"Det må siges at være meget passende at det er skolen, der danner ramme om lanceringen af bogen, for blandt dens forfattere er Arnth Nielsen, der var den første forstander her på stedet", fortæller Susan Roulund.
Bestil bogen!
Hun har også et indgående kendskab til emnet, idet hun i 1990 var censor ved den første kystlivredderprøve i Danmark, ligesom hun på tætteste hold har fuldt arbejdet med at udvikle kystlivredningen ved Jammerbugten under ledelse af blandt andre Arnth Nielsen og Torben Laurberg.
Bestil bogen!
Samme Torben Laurberg - i øvrigt tidligere elev på Aalborg Sportshøjskole - er medforfatter til bogen, der også bærer navnet Søren Andkjær (Syddansk Universitet, Odense) på titelbladet.
Bestil bogen!
"Set med danske øjne er 'Livredning 2000' et kæmpemæssigt skridt i kystlivrednings historie. Den beskriver særdeles grundigt alle livredningens og kystlivredningens facetter på en måde, som ikke tidligere er set på nordisk sprog", fortæller Susan Roulund og fortsætter:
Bestil bogen!
"Forfatterne har taget pædagogikken med i livredningen, hvilket er et stort plus, for i moderne livredning må det pædagogiske element have en central plads. Bogen åbner samtidig døren til det store udland, idet der er eksempler på livredderprøver fra så forskellige lande som Sverige og Singapore."
Bestil bogen!
Bogen, der henvender sig til ikke mindst livreddere og livredderaspiranter i landets mange haller og ved kysterne samt til uddannelsessteder såsom højskoler, gymnasier og seminarier, præsenteres på Aalborg Sportshøjskole torsdag 7. juni 2001 kl. 16.30. Her vil der blandt andet være mulighed for at møde forfatterne.

Yderligere information:

Susan Roulund, Aalborg Sportshøjskole
Tlf.: 98 13 13 11

Copyright © 1990-2002  *  Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK