Død på stranden: En kystlivredder's værste mareridt

En kystlivredder fra Jersey Shore deler sin historie om det ene offer ud af hundrede han ikke kunne redde. Jason Gassman så stille til fra en kajak, som flød få meter fra de glatte klipper ved molen ud for Second Avenue ved Bradley Beach, New Jersey, da redningsdykkere bjærgede den livløse krop af Doug Cueva-Morales op til vandoverfladen den morgen, den 27 juli 1995. Oplevelsen satte dybe spor i sindet og er ikke glemt 10 år efter. Tværtimod.

Uhyggelig afsked

Det var det samme udtryk han havde set på den unge mands ansigt dagen før i de sidste øjeblikke af hans liv — et udtryk af uhyggelig afsked. Det ville hjemsøge Gassman flere år frem.

En kystlivredder's værste mareridt

Som mange, der er kommet til før ham, blev Jason Gassman kystlivredder fordi han troede jobbet ville være sjovt. Han voksede op ved Jersey Shore og elskede oceanet, det udendørs, og det at være aktiv. Han elskede, at der var et job, som betalte ham for hans lidenskab.

Men på en smuk sommerdag i 1995 tog jobbet en ødelæggende drejning, da en svømmer druknede på hans strandvagt.

Som paramedicinere og politibetjente, havde Gassman set døde før. Men af en årsag han ikke kan forklare, var denne oplevelse anderledes.

"Måske er det fordi han var 6-7 meter fra mig, da han gik ned og jeg husker stadig hans ansigt," siger Gassman

Ifølge the United States Lifesaving Association har kystlivreddere i USA haft 50.232 redninger i 2004. Samme år var der 77 drukninger på badestrande uden opsyn og 11 drukninger på strande med livreddere.

Mange kystlivreddere kan ikke forestille sig at blive i jobbet, hvis et menneske er druknet på deres vagt. Der er nogle, som har været gennem oplevelsen og derefter aldrig har returneret til stranden. Men Gassman delte sin historie om, hvordan han fortsatte.

En ny dag på stranden

Den 26 juli 1995 ankom den dengang 23-årige Gassman til Second Avenue som sædvanlig og mødtes med livredderkollegaen Jason Huhn og Cindy Hilldale på the boardwalk. Som altid besluttede de, hvilken opgave de hver især skulle tage sig af, hvis en redningsaktion skulle blive aktuel den dag. Derefter gik de til stranden.

Tidevandet var ved at trække sig tilbage, da Gassman begyndte at opstille redningsudstyr rundt om livredderstationen - kort efter kl., 09:00 - men dønninger fra den tropiske storm Chantal skubbede vandstanden højere op end den normalt var. Bølgerne var også højere. Gassman studerede vandstandshævningen på de 1,5-2 meter og blev enig med Huhn og Hilldale om at hejse det gule flag bag stranden for at give badegæster flagsignal om at svømme med ekstra forsigtighed.

I løbet af morgenen var både Hilldale og Gassman i oceanet for at assistere svømmere — to typiske livredninger ved Bradley Beach. Men lige efter middagstid skiftede strømmen til et ukendt mønster. Den lysere vandfarve, som kan indikere et hestehul fejede hen imod området, der ellers er velegnet for svømmere, lige ud for livredderstationens facade. Derefter trak vandstrømmen sig hen imod molen. Derfra drønede den farlige strøm forbi molens yderste ende og videre væk fra kysten mod oceanets horisont.

Johnson var lige kommet fra en anden kystlivredderstation for at checke forholdene hos Second Avenue's badestrand, da et hektisk opkald kom over radioen;: "Wash Out ved Second Avenue!"

Hestehullet havde grebet en gruppe på 11 mennesker og var ved at trække dem ud i retning mod molens yderste ende. Vandet bevægede sig hurtigt, svømmerne havde ikke tid til at forholde sig til situationen de ufrivilligt var bragt i, før de så kystlivreddere sprinte imod dem, mens de tog røde redningstorpedoer over skuldrene — torpedoformede bøjer med opdrift til redning af svømmere.

Hilldale samlede fire børn op på sin linefastgjorte redningstorpedo og Gassman trak hende ind. Fire var af egen drift i stand til at komme ud af hestehullet og yderligere to trak sig væk ved hjælp af et markerings-reb, fra afgrænsningen af svømmeområdet.

Gassman så til fra bryst-dybt vand, mens Huhn bevægede sig frem mod sidste offer længst væk fra stranden., Han kunne høre Huhn råbe bestemt efter barnet for at animere en figthervilje Han var så tæt, kun 1,5 meter væk. Barnet var kun en armslængde fra molen. Alt hvad han behøvede at gøre var at række venstre hånd ind mod molen og gribe fat i stenen.

Men den unge svømmer stoppede sine svømmetag, hans arme holdt op med at piske i vandet. Et roligt, men nervøst blik af overgivelse fyldte hans øjne. Det var øjnene Gassman fokuserede på, mens de stille forsvandt under det mørke vand. Det mindede ham om et barn, som er ved at lære at svømme og som langsomt synker under vandoverfladen, fordi han endnu ikke har fundet ud af, at han ikke kan ånde under vand.

I samme sekund ankom flere kystlivreddere fra nabostranden, hvilket hev Gassman ud af sin trance. Han løsrev sig fra sin redningstorpedo og crawlede af fuld kraft imod molen med sit hoved over vandet for at bevare øjenkontakten til det sted teenageren gik ned.

Han begyndte at dykke under vandoverfladen.

Efter en time blev Gassman, Hilldale and Huhn af chef-kystlivredder Johnson kaldt op af vandet. Det var ovre.

En følelse af kvalme fyldte Gassman's mave, mens gik gennem den stille flok af mennesker på stranden og slog et håndklæde om skuldrene.

En uhyggelig eftersøgning

Den næste morgen kørte Gassman til sin sædvanlige P-plads på Second Avenue lige før klokken 09:00. Kystlivredderne var næsten altid de første på stranden, men den morgen — en overskyet torsdag — var der en blå og en lilla parasol i sandet ud for strandens kystlivredderpost. Stole, håndklæder og flasker med læskedrikke m.v. lå spredt ud over området som havde dette kaleidoskopiske sceneri stået på i timevis. Så gik det op for Gassman hvem, det var og kvalmefornemmelsen kom tilbage i hans mave og steg op til halsen.

Elsa Cueva var blevet hele natten på stranden for at vente på hendes eneste søn, Doug Cueva-Morales, en 19-årig studerende på sit andet år ved Monmouth University - for at han skulle komme op af vandet. Venner og familie fra deres hjemby Newark havde samlet sig i løbet af natten for at holde nattevagt.

Gassman sad i sin bil og observerede familien. Var det hans skyld? Gjorde han noget galt? Var der noget, han overså?

Han vidste trods alt, at de havde reddet 10 personer.

Gassman steg ud af sin bil og gik i retning mod skuret med redningsudstyret. Han greb en kajak, gik forbi den blå og den lilla parasol, satte kajakken i vandet og begyndte at padle mod molen.

"I det mindste havde de nu et lig at begrave," husker Gassman at han tænkte.

Livet fortsætter

Det er nu mere end 10 år siden, at den unge mand druknede, men Gassman vil stadig ikke svømme omkring molen ved Second Avenue

I dagene umiddelbart efter drukningen deltog Gassman i det obligatoriske kystlivreddermøde på stranden. Men han kom 20 minutter for sent og var åndsfraværende.

"Enhver kystlivredder har sin egen måde at reagere på efter en drukneulykke," siger Gassman. "Min måde at reagere på var at søge at fortrænge det skete."

Da han selv blev krise-rådgiver i 1998 havde han intet andet valg end at konfrontere sig med det skete.

"Jeg var nødt til at rekonstruere hvad der skete og acceptere det faktum, at drukneulykken ikke var min skyld. Jeg gjorde hvad det var mig muligt," siger han. "Vi gjorde vort job. Vi gjorde det godt. Vi reddere alle vi kunne redde."

I stedet for at fokusere på drukningen foretrækker Gassman at fokusere på alle de mennesker som blev reddet — det syv gange han succesfuldt har udøvet CPR og EMT — og de cirka hundrede badegæster han har reddet i sin 13-årige karriere som kystlivredder.

"Jeg har sikkert reddet over hundrede mennesker, hvortil kommer den forebyggende livredning," fortæller Gassman. "Forebyggende livredning er nøgleordet. En tør livredder er en god livredder."

Note: ABCNEWS-journalist Jen Brown, som har lavet interviewet, var selv en Bradley Beach lifeguard i et tidligere liv.

Læs også interviewet De evige kystlivreddere om veteran-kystlivreddere på Bradley Beach.

Top

**