Livredning.DK |
Selv efter en veloverstået livreddersæson ved Vesterhavet kan der komme en hedebølge med kæmperykind af badegæster til følge. At kystlivredderne er væk, skyldes ikke manglende velvilje for livredningssagen. Slet ikke.
Sådan lød en forsideoverskrift i Nordjyske Stiftstidende d. 23.08.02. Baggrunden var den manglende tilstedeværelse af kystlivreddere under hedebølgen, der i sidste halvdel af august og efter livreddersæsonens ophør trak i tusindvis af badegæster til de nordjyske badestrande.
I artiklen udtalte uddannelses- og udviklingschef Poul Zinck, Kystlivredning i Nordjylland, at man fra næste år vil prøve at indføre små mobile livreddertårne, som kan rykke ud, når der uden for livreddersæsonen er behov for det. "Man kunne eksempelvis lave aftaler med professionelle livreddere i svømmeklubber om at rykke ud til de mobile tårne, når vejrudsigten er god," sagde Poul Zinck til Nordjyske Stiftstidende.
Formanden for Kystlivredning i Nordjylland, Jens Møller Christensen, forklarede senere samme dag i Nordjyllands Radio, at livreddernes "vinterhi" efter livreddersæsonen - hvor hedebølgen for alvor satte ind - ikke skyldtes en manglende vilje hos de ellers frivillige og privatsponserede livreddere, men den økonomi, som kræves til almindelig drift og vedligeholselse af redningsstationer på stranden.
** RELATEREDE EMNER:
OPGAVERNE PÅ STRANDEN DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER KYSTMORFOLOGI TURIST-ASPEKTET HISTORIE REDNINGSUDSTYR UDLANDET KYSTLIVREDDERPRØVEN |