Livredning.DK + Kystlivredning.DK
Livredning.DK + Kystlivredning.DK
| Tillæg til Kystlivredning
Anmeldelse. Litteratur om kystlivredning på nordisk sprog er meget beskeden. Med bogen “Kystlivredning” gav forfatteren Lektor Arnth Nielsen i 1990 sit bidrag til kystlivredningssagen. Dernæst fulgte “Tillæg til Kystlivredning”. Senest fører et dugfrisk 2. oplag af lærebogen os jorden rundt på 80 finurlige sider. Af Torben Laurberg, efterår 1996 Som noget nyt belyser bogen denne gang nogle erfaringer, der er hentet hjem fra Australien af en ung Vesterhavs-kystlivredder. Det er den tidligere konkurrencesvømmer og nuværende elite-kaproer Bianca Carstensen fra Esbjerg. I et år har hun trænet i Queensland. Her virkede hun samtidigt som kystlivredder. Og hér handler det vel at mærke om en verdensdel med 36.000 km kystlinie, 226 surfclubs som de hedder og 80.000 travle kystlivreddere. Så dét giver stof til eftertanke. Også når man læser, at der gennem landets 90 årige kystlivrednings-historie er reddet i alt 350.000 menneskeliv. For så mange bor der nemlig i Århus og Aalborg tilsammen. Ja, meget skal man høre, men ikke desto mindre er det sandt, for i Australien har man altid nøje protokolført, når der rykkes ud. Bianca kan !
I den tid, hvor Bianca Carstensen opholdt sig i det australske opnåede hun at gennemføre bronze medal certificate. Det er en omfattende prøve, som stiller store krav til både fysik og psyke. Men så kan man også få job når som helst og hvor som helst derovre, hvor man tit kommer ud for at skulle samle nødstedte op, mens båden er i fart. For her er bølgerne store. Rigtigt store! Vores gæve dansker fik endda tilbudt fast arbejde som kystlivredder året rundt og på ubestemt tid. Og var hun blevet derovre, så havde hun helt sikkert også - som hun blev opfordret til - snuppet gold medal certificate, der er den mest krævende prøve. I weekenderne er det surf-klubberne, som uden løn står for sikkerheden, og på hverdage er det myndighederne, der dog aflønner. Blokhus/Løkken-kystlivredderen Lars Dencker har også tabt sit hjerte til sagen. Så meget, at han fornylig drog på odyssé til talrige surfclubs på det fjerne kontinentet. Tillige har også han beflittet sig med et bidrag til bogen. Nej, det kan vel ikke undre, at Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland ser et forbillede i Australien, når det gælder kysterne. De har det hele og listen er lang. Og efter forfatteren at dømme, ja, så skulle det kystrige land endda være længere fremme i faget end selv USA! Men man tvivler, når man et andet sted præsenteres for amerikanernes nyudviklede Ocean Kayak. Der er tale om et gedigent støbe-design udført i robust polyethylen-plast. Dette tryllemiddel fostrer en medgørlig let-vægter af en kajak, som holder til lidt af hvert. For slet ikke at tale om den gode opdrift og den fremragende sødygtighed i et oprørt hav. Kajakken der snildt kan raftes gennem brændingen med en elastik-fastgjort og justérbar pagaj, bør snarere opleves end beskrives. Særligt hvor det handler om et frådende hav, der viser tænder. Den tager sig ganske elegant ud med sine specialstøbte rum til remedier såsom iltflasker, redningstorpedo og andet godt. Og så kan det hele surres sammen alt efter forholdene v.h.a. stroppe, remme, seler og små fikse messing-karabinhager. For på livrednings-kajakken der tømmer sig selv for vand, er der nemlig i diskrete indhulninger, istøbt små stærke plast-øskener til fæstnelse af karabinhagerne. Under dykning efter en druknende på dybt vand, kan man eksempelvis have en udstyrspose med handige luftflasker hængende i en strop 5 m under kajakken. Kajakken virker så igen som en slags markerings-bøje, der fint ses af vagthavende livredder i det høje udkigstårn. Kort sagt et ingeniørarbejde af en slidstærk kajak, med både form, figur og arkitektur. Via en kontakt til USLA, United States Lifesaving Association, lykkedes det Blokhus/Løkken-kystlivredderne gratis at låne et eksemplar af nyskabelsen. Den stabile støbesag der er blåstemplet af USLA og bruges på de fleste amerikanske kyster, får gode ord med på vejen. Især hvor der skal opereres inden for 3. revle og nær et livredder-tårn. I dette nære område opstår der nemlig af og til situationer, hvor rednings-kajakken er en langt bedre løsning end den kraftige redningsbåd, som derimod er suveræn, når man skal længere væk. For skal man det, så vender vi kajakken. Men bogen giver også indblik i den svenske tradition ved det eftertragtede badested Tylösand. Det ligger ved Kattegat ud for Halmstad. Her står unge mennesker i lange køer for at få lov til at vogte stranden dagligt fra ni til fem. Og så de gør det endda gerne gratis og for 2 solide måltider om dagen! Livredningseksperten Morten Slot har under to sommerophold gennemgået såvel den svenske livredderuddannelse som kystlivredderuddannelse. Han førte dagbog, og et velvalgt uddrag heraf sørger for det dramatiske islæt i “Tillæg til Kystlivredning”. Der er i Sverige tale om et modulsystem, hvor den første uddannelse betinger den næste, og varigheden er henholdsvis 1 og 2 uger. Så der går altså i alt tre uger fordelt på to somre, før man kan bryste sig af kystlivreddertitlen. Vær beredt!
Det er ventetiden værd. Også selv om beskrivelsen af de barske prøver fra Sverige får læseren til at spekulere på, om nogle gerne vil genindføre den middelalderlige gabestok i moderne form. De mange minutiøst beskrevne prøvelser, med og uden udstyr, er netop nødvendige. For i en redningssituation kunne en lillebitte detalje jo komme på tværs og kuldkaste al omhu, al planlægning og seriøs forberedelse. Og da der ikke er råd til kiks i detaljen, må man være beredt. Man må være hærdet. Og skal man tro fremstillingen af den svenske livredderskole i Tylösand, så lærer selv en spinkel livredder på 50 kg. hér teknikken til at bjærge en svær mand på 120 kg. i land uden særlig møje. Ja, for det kræver sin snilde at begå sig med den slags! Begavet med en barsk og tør humor, der falder Morten Slot naturligt, er dagbogs-beretningen fra Tylösand gennemsyret af kraft og saft. Det gør ikke bare skildringen god. Det gør den lærerig. Bassin og badestrand
Og søger man en morale i Arnth Nielsens nyudgivelse, der kommer hele vejen rundt på mere end een måde, vil man også finde den. Nemlig den, at kystlivreddere - danske som udenlandske - hele tiden må være parate til at yde deres ypperste, så livet på strandbredden er jo ikke afslappende i den forstand..... Da jeg som dreng i min kære barndomsby lånte bøger på det lokale bibliotek, hed en af dem Moderne Svømning. En klassiker. Bogen, der dengang i 70’erne fængslede og formælede mit drengesind til svømningen, drev mig ind i en svømmeklub med et godt kammeratskab. Det blev til en glad tid, som stadigvæk flere år senere ligger og soler sig et sted derinde i hukommelsen. Forfatteren har gjort det igen! En ny generation af vandhunde kan atter bjæffe glad og fro, denne gang ad en gemytligt belærende bog fra Forlaget Kystlivredning. 
“Tillæg til Kystlivredning”, der
udbytterigt kan læses af alle, står foran sin skæbnestund.
Den burde ikke alene være i alle livredderes, svømmehallers
og højskolers besiddelse. Den burde være på ethvert
bibliotek. Og hvor der ønskes veluddannede livreddere/kystlivreddere
som særlig kvalificeret personale, har vi nu fået en skarp
spore til fremme af livredningssagen. For håndbogen finder nemlig
anvendelse ved såvel bassin som ved badestrande.
Bogens titel der ved udtale ikke ruller i munden, forekommer klodset og kantet. En klar kontrast til indholdet der til gengæld er bid i. ** Copyright © 1990-2005 • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
Opgaverne • Litteratur • Kystlivredderprøven • Online Forum • Mail Service • A-Z • Redaktion
 |