At skrive om eller beskrive forhold omkring bølger er normalt en indviklet affære, men takket være en lille bog, "Bølger og Kystforhold" af Henning Christoffersen, vil dette afsnit være særdeles overkommeligt for læseren.  
Henning Christoffersen får på mesterlig vis reduceret den højere matematik, som normalt præger beskrivelsen af bølger, til noget særdeles tilgængeligt og nærværende.  
Det følgende vil med tilladelse være præget af "Bølger og Kystforhold".  

Hvad er bølger?  

Vi kender alle til ujævn havoverflade, hvor bølgerne bevæger sig ind mod kysten med en vis hastighed.  
Undersøgelser har vist (kilde!), at der gælder ganske bestemte naturlove for bølgernes højde og hastighed samt den afslutning bølgerne får, når de nærmer sig kysten - den såkaldte brænding. 

Enhver kan forstå, at bølgehøjden og hastigheden er afhængig af vindens styrke og af den tid og den længde, vinden har påvirket vandoverfladen med;  højere og hurtigere bølger i Atlanterhavet end i Kattegat.  
Bølgehøjden og hastigheden stiger ikke i det uendelige, kun til en vis grænse, hvor forholdene stabiliseres.  
Meget interessant og af stor betydning for kystlivredderen er det at iagttage bølgernes afslutning - brændingen.  
Ved forsøg og iagttagelse i naturen har det vist sig, at bølgerne bryder og bliver til brænding, når vanddybden svarer til 0.8 gange bølgernes højde. Dette skyldes, at bølgerne bremses af bunden, når de løber ind mod land. Den cirkelformede bane kan ikke holdes, bølgerne bliver nærmest trykket sammen, så den tidligere cirkelform nu bliver til en mere og mere flad elipse (Se Figur 2).  

Vandpartiklerne i toppen af bølgen er på vej til at overhale den nederste del. Forsiden nærmer sig det lodrette plan for et øjeblik senere at krænge over og bryde i en voldsom brænding, hvor vandet kastes ind mod stranden med stor kraft.  
Kystlivredderen må være meget opmærksom på brændingen - hvor?, hvornår?, hvor kraftig?  

Selv i forholdsvis roligt vejr kan brændingen være ret kraftig ved den jyske vestkyst.  
Skal kystlivredderen have sin båd i vandet uden uheld, er et godt tidspunkt lige efter, en bølge er blevet til brænding, før den næste brækker. Er man ikke hurtig og helst tre personer ved båden, kan den let blive kastet på land, når den næste bølge bryder. 

Brænding og brændingstyper.  

En tredie brændingstype er den såkaldte afløbsbrænding, som vi finder, hvor havbunden er ganske jævnt faldende. En kysttype med afløbsbrænding er ideel for badefolket og giver kun få problemer for kystlivredderen.  
(Se Figur 3)  

Bølgeterminologi 

Figur 4 : 
 

Bølgehøjden har altid været et yndet emne for drøftelser, og det kan straks fastslås, at bølgehøjden er meget svær at måle.  
De største bølger i Nordsøen eller Vesterhavet er målt til 7.5 m.  
I Kattegat har man målt bølgehøjder på 5 m.  
I stærkt blæsevejr kan havoverfladen frembyde et uoverskueligt og tilsyneladende meget kompliceret billede. Der er dog system i det hele, idet fordelingen af bølgernes højder følger bestemte love. Det angives således, at 1 ud af 25 bølger er mere end dobbelt så stor som den gennemsnitlige bølgehøjde (middelbølgehøjden), og 1 bølge ud ag 100 bølger er højere end den maksimale bølgehøjde, der igen er 3 gange højere end middelbølgehøjden.  

Disse oplysninger stemmer overens med søfolks og fiskeres iagttagelser af særligt store bølger og kæmpebølger.  
Bølgelængde og bølgeperiode kræver ingen kommentarer, men måske en bemærkning om bølgernes dannelse.  
Vindbølger kan opstå meget hurtigt. Selv om havoverfladen har været jævn det meste af dagen, kan et pludselig opstået tordenvejr med kraftig vind på få min skabe kraftige bølger, som er særdeles farlige for småbåde og badende. Kystlivredderen bør kalde alle op af vandet (hejse rødt flag) og i det hele taget være klar til enhver form for assistance.  
Bølgernes hastighed er et omdiskuteret emne ("Bølgerne kom farende med 200 i timen"). På verdenshavene er målt hastigheder på 100 km/t. I Nordsøen er hastigheden mindre, men der er stadig fart på. I Kattegat har man målt bølgehastigheder på 60 km/t på dybt vand. På 5 m dybde var hastigheden aftaget til 25 km/t. Det sidste hænger sammen med, at bølgernes cirkelformede baner bliver elipser på det lave vand - dermed nedsat hastighed.  

Helgenæs og Hundested 

Sejler færgen på lavt vand med samme hastighed, forplanter bølgerne sig med en hastighed på 74 km/t.  

Henning Christoffersen har ved Helgenæs og Hundested målt bølgehøjder på 0.35 m - 0.40 m. Det er helt klart, at en færgebølge med den skitserede hastighed og højde må vække bekymring hos enhver kystlivredder. Hertil kommer, at antallet af hurtigfærger i danske farvande er kraftigt stigende, og der kan i de kommende år forventes en yderligere tilgang af denne færgetype. 
Vi ser mange protester mod disse hurtigfærger - dels mod fuglebestanden i nærheden af færgernes ruter og dels mod ændringer i kystmorfologien.  
Myndighederne har lyttet til protesterne, men intet er sket. Udviklingen er svær at stoppe.  
Der er også set vage protester fra badefolket, men helt uden virkning. Alt er hermed overladt til kystlivredderens ansvar, hvor en sådan findes. Han/hun må som minimum ved hver enkelt færgepassage kalde de mindste børn op af vandet og advare de solbadende turister på stranden (Se Figur 5). Der er i det hele taget skabt nye farer for de badende nær hurtigfærgernes ruter. En total overrumplende bølge på 0.40 m, der rammer stranden med stor hastighed, kan skabe ganske stor forskrækkelse.  

Bølgernes påvirkning af kysten 

Meget interessant og af stor betydning for kystlivredderen er det
at iagttage bølgernes afslutning - brændingen. (Arkivfoto).

Destruktive bølger rammer kysten 13 - 15 gange pr. min. Vandet fra bølgen slår lige ned i havbunden, hvorved bølgens opskyl på stranden bliver ringe. Før opskyllet trækker sig tilbage, slår en ny bølge ned i havbunden (Se Figur 6).  

Den seneste bølges opskyl møder resterne af opskyllet fra den forrige. Stranden bliver herved konstant dækket af vand. På grund af strandens hældning mod havet udvaskes sand og grus, der forsvinder i havstokken. Stranden bliver smal og grov med masser af kedelige sten (dårlig badedstrand). Sådanne strande vil ofte søges sikret med høfter. 

Bølger og materialetransport