Revler 
Næst efter bølgerne er revlerne strandens mest fascinerende, udfordrende og farligste bekendtskab for kystlivredderen. 
Han ved, at specielt børnene betragter revlerne dels som mål for svømmeturen, dels som legeplads. Han ved også, at der er særlig dybt lige foran og lige bag ved revlen - en omstændighed, der skaber mange farlige situationer. Han ved også, at han skal passere revlerne, hvis han skal en smule til havs for at hente en surfer eller en madras - en passage, der er vanskelig og farlig og som ofte medfører en bordfyldt båd. Kystlivredderen ved også, at revlerne har hestehuller, og at disse huller må betragtes som strandens farligste element, specielt fordi de let kan flytte sig under en sommerstorm. 

Ja, kystlivredderen må i det hele taget opbygge et særligt forhold til revlerne, der flere gange om dagen bringer ham i højeste alarm beredskab. Måske bliver han en tidlig morgen ganske forbløffet over at se et par lokale fiskerjoller styre lige igennem alle revler uden mindste slinger i valsen. Fiskerne har ganske enkelt benyttet sig af de dybe hestehuller ved passagen af revlerne. 
Kystlivredderen kan naturligvis gøre det samme, når han har lokaliseret alle hestehuller på sin strand. 

Revledannelse

LIVREDNING.DK SPECIAL NYT  VIDEO/AUDIO ARANCIA redningsbåd Rügen-Binz kystlivredderne  FLERE BERETNINGER Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen En Verden til Forskel - Beret- ning af Bianca Carstensen  EKSTRA INFORMATION BEACH-kørestole Animation af hestehul RID-faktoren: En lumsk drukneårsag  RESOURCES Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende NY livredningsbog Online Debat Forum

Enhver kan se disse hvide sandvolde som lyse striber under havoverfladen. Er der en smule vind, brækker bølgerne over revlerne - specielt første og anden revle. Kun i hårdt vejr ses brænding over tredie revle. 

Et naturligt spørgsmål er, hvordan revlerne er dannet og er der altid tre ?? Det sidste spørgsmål er lettest besvaret. Nej, der er ikke altid tre, ofte er der kun to og nogle steder slet ingen. Revledannelsen er udelukkende afhængig af vanddybden og bølgernes størrelse og ikke af afstanden fra kysten. Afstanden mellem revlerne og afstanden mellem kyst og yderste revle er afhængig af strandplanets hældning. Er hældningen kraftig, rykker revlerne tæt på kysten. 

Når dybden er 0.8 gange bølgerne, vil bølgerne bryde. Den faldende vandmasse sætter grus, sand og sten i bevægelse, der opstår en fordybning i havbunden. Bag fordybningen aflejres materialet igen, og her dannes revlen (yderste revle). Efter brydningen ved yderste revle er der ofte tilstrækkeligt energi til at gendanne bølgerne (mindre bølger), der igen vil bryde, når vanddybden er passende, og en ny revle (indre revle) vil opstå på præcis samme måde som yderste revle. 

Denne revledannelse er konstateret ved forsøg og ved iagttagelse i naturen. Samtidig konstateret den tidligere nævnte særlige dybde foran og bag en revle. Det såkaldte trug. 

Revledannelse skyldes hovedsagelig efterårets og vinterens hårde storme med tilhørende høje stormbølger. Bølgegangen i sommermånederne er normalt helt anderledes og har ikke nogen revledannende effekt. 
Man kunne forvente, at sommerens normalt stilfærdige bølger ville jævne revlerne, men hertil er effekten for svag, så vi må trækkes med revlerne hele året. 

Som nævnt kan et kraftigt stormvejr ændre på revlerne, deres profil og indbyrdes afstand. Hestehullerne kan lukke og nye åbne, men revlerne vil altid være der. 

Yderste revle er i øvrigt meget konstant, fordi den kun påvirkes af de største bølger. De indre revler er mere mobile og udsat for flytninger (figur #7 under udarbejdelse). 

Hestehuller

Den meget stærke strøm i revlegennembruddet skaber hurtigt en meget dyb og bred kanal. Et hestehul er dannet. I kanalen findes som sagt en kraftig udadgående strøm, som er særdeles farlig for badefolket. 

Bliver man uforvarende grebet af strømmen i hestehullet er situationen meget farlig også for dygtige svømmere. De fleste vil pr. refleks svømme ind mod land mod strømmen, men det er faktisk det værste man kan gøre. Man kommer ingen vegne, ja, bliver måske trukket længere ud. Kræfterne forsvinder og panikken breder sig. En drukneulykke er under opsejling. 

Svømmeren eller den badende bør ikke kæmpe imod, men lade sig føre længere ud, hvor strømmen er i aftagende. Her forsøger man at svømme langs med revlen et stykke, indtil strømmen er næsten forsvundet. 

Nu kan man svømme mod land og komme i sikkerhed. Er man ikke svømmer og havner i et hestehul, er situationen straks katastrofal. 
Man har kun kystlivredderen at håbe på. 

Man kan havne i et hestehul ved at svømme langs stranden tæt på revlen, eller man kan løbe og lege på revlen og pludselig 'falde i et hul' - hestehullet. 

Det skal sluttelig nævnes, at ikke alene vindbølgerne med tilhørende bølgestrømme kan skabe hestehuller, men også skibsbølgerne og specielt bølgerne fra hurtigfærgerne kan skabe hestehuller. 
Der er altså aldrig fred på den strand, som har skibre tæt på. 
Kystlivredderen må anstrenge sig til det yderste og hele tiden forsøge at finde de nye huller.

I den sydligste del af Danmark, på den jyske vestkyst, kan tidevandet også være en vigtig strømskaber. Vadehavet er særdeles udsat. 
Lufttryksændringer kan virke på samme måde som vinden. Opstår et højtryk og et lavtryk samtidig og med få hundrede kilometers afstand, vil der opstå en vandstrøm mod lavtrykket, fordi højtrykket ligesom trykker vandet lidt ned (fænomenet kendes særligt i indre danske farvande). Vandets saltholdighed spiller også en rolle. I perioder med rolige vindforhold kan konstateres modsat rettede strømme i bælterne og Øresund. Det 'tunge' saltholdige vand fra Kattegat glider langs bunden ned i Østersøen, og det lettere vand fra Østersøen (udløb fra de tyske floder) strømmer mod nord i de øverste vandlag. 

Strøm og Bølger

Jævnfør nævnte kan strømme i det åbne hav have forskellige retninger, men i kystområderne eller i den såkaldte kystzone tvinges strømmen til at gå parallelt med kysten. Den jyske vestkyst har således konstant en nordgående kyststrøm. 
Helt inde ved kysten skaber bølgerne særlige strømbilleder, hvis retning er afhængig af den vinkel, hvorunder bølgerne rammer kysten. 

Bølgestrømmene er særligt fremtrædende tæt på kysten, og har derfor betydelig indflydelse på kysten og kystliniens udformning. 
Bølgestrømmene langs kysten kan udmærket være modsat den egentlige kyststrøm. 

Det er en kendt sag, at den jyske vestkyst er en udsat kyst, hvor strømme og bølger river og flår. Man har flere steder forsøgt kystlikring - udlæg af sand og sten, høfder, betonklodser m.m. 

Sikringen er ikke uden effekt, men den er dyr og myndighederne vægrer sig ofte mod de store udgifter.
(figur .#10 under udarbejdelse)