Havet er lumsk og ofte tror badegæsterne, at det er en FEJL, når kystlivredderne på dage med roligt vand hejser GULT FLAG i livreddertårnet.

FRALANDSVIND

En fralandsvind kan afstedkomme en særlig stor fare for badegæster ombord på flydende luftmadrasser, oppustelige fantasifostre og oppustelige mini-robåde.

Disse artikler blæser til havs hurtigere end de kan padles tilbage.

For ikke at nævne tilfælde med oppustelige badebold, der hastigt driver til havs, imens ejerne med livet som indsats svømmer udad - til havs - i håb om at få badebolden tilbage.

Alt for mange går i druknedøden på denne måde. En klassiker.

Ligeledes har nybegynderen på sit wind-surfer board ikke evnen til at kæmpe sig imod vinden og returnere til stranden. Den kurvede arrondering af vesterhavskysten betyder, at fralandsvind kan være alt fra NNØ til SSØ.

Kystlivredderne hejser på sådanne dage med lumsk fralandsvind det GULE FLAG, der betyder "UDVIS SÆRLIG FORSIGTIGHED".

Efter at det GULE FLAG er hejst på en ellers fremragende hed badedag med næsten havblik og tilsyneladende badevenligt vand, er der mange badegæster, som kontakter livredderne i tårnet og tror det er en FEJL med GULT FLAG.

"Hvorfor hejser I dog ikke det GRØNNE FLAG, som betyder GODE BADEFORHOLD? Sidder I og sover bag solbrillerne?"

Men nej. Det er ikke en fejl at flage GULT på sådanne "rolige dage" med fralandsvind. Og kystlivredderne sover ikke bag solbrillerne.

KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder. Foto: Livredning.DK

På hede sommerdage med østlig vind kan Vesterhavet ganske vist være næsten helt stille og uden nævneværdige bølger. Men da denne omstændighed tit luller badegæsterne ind i forestillingen om, at ingen fare er på færde, ja, så må det GULE FLAG nødvendigt til tops.

Info-tavlerne, der findes ved ethvert kystlivredningstårn opdateres flere gange dagligt og info-tavlerne fortæller badegæsterne om badeflagene og om de stedlige badeforhold - herunder kystmorfologi - som må iagttages inden vandgangen.

Tragisk er det hver gang et menneske går i druknedøden efter at være blæst til havs på en luftmadras eller et badedyr.

Men uden at gøre et menneskeliv op i penge, bør det måske her nævnes, at de mange badedyr, der basker til havs i fralandsvind, hvert år koster samfundet millioner. Hver gang en redningshelikopter fra Søværnets Operative Kommando (S.O.K.) letter, koster det nemlig Kr. 40.000,-

FORANDRING AF VEJRFORHOLD

Under perioder med hedebølge ved Vesterhavet er der mange mennesker, som får en urealistisk idé om deres evne til at svømme i koldt vand; de glemmer, at vandet stadig kan være koldt og de vurderer egne svømmeevner ud fra svømning i opvarmede svømmebassiner og subtropiske badelande. Vandtemperaturen i Vesterhavet kommer ikke op i nærheden at "bassintemperaturerne". Langtfra. Fejlbedømmelsen kan resultere i hypotermi (Hypotermi defineres som bekendt ved en sub-normal legemstemperatur - et fald i kropstemperaturen). Årvågenhed er derfor en god ting, når kystlivredderen ser en bil med svedige mennesker ankomme til vesterhavsstranden. Ofte har badegæsterne kørt adskillige kilometer i et drivhus med fire hjul og kaster sig uden bekymring for egen sikkerhed ud i havet for at svale af.

Havdis

En tåge over havet, lokalt kendt som havdis, kan opstå på no time som følge af kombinationen af varm fugtig luft og koldt havvand. Udbredelseshastigheden og tætheden af denne tåge farliggør navigation for enhver sejler, og mindre både, der sjældent har et kompas ombord. Advarselssignaler, vejrinfo og råd om badning i tåge opsættes af kystlivredderne, der også anbefaler folk med robåde at medbringe kompas. En kystlivredders rolle under perioder med tåge er primært at forebygge de ulykker, som kan opstå for sejlere og badegæster som følge af dårligt sigt.
**