Drukning eller hypotermi ? • "50-Reglen"
• Kroppens "Hot Spots"
Hvordan er koldt vand ?
• Kalkuleret overlevelsestid
•
Overlevelse i koldt vand
Førstehjælp ved hypotermi
•
Hvad skal man gøre?
• Koldt-vands-drukning
DRUKNING ELLER HYPOTERMI ?
Hypotermi defineres som bekendt ved en sub-normal legemstemperatur - et fald i kropstemperaturen.
Bevidstløshed kan opstå, idet kroppens temperatur falder fra de normale 37° C til ca 30° C
Sikkerhedseksperter fra USLA (United States Lifesaving Association) har anslået, at halvdelen af alle, der i almindelige statistikker efter søforlis betegnes "drukneofre" rent faktisk er døde af kulde og hypotermi. Ikke af drukning.
Bevaring af kropsvarmen er ofte den største forhindring, som folk, der er faldet i havet må kæmpe med. Koldt vand "stjæler" så at sige kropsvarmen 25-30 gange hurtigere end luften.
Når man har mistet kropsvarme nok til at opretholde den normale legemstemperatur befinder man sig i hypotermisk tilstand.
Nedsænkning i koldt vand afkøler huden og det ydre væv meget hurtigt og inden for 10 til 15 minutter begynder kroppens kerne-temperatur (temperaturen i hjerne, rygmarv, hjerte og lunger) at falde drastisk. Dine arme og ben bliver følelsesløse, stive, lammede og totalt ubrugelige.
Du kan miste bevidstheden og drukne før kroppens kerne-temperatur falder tilstrækkelig til at forårsage din død.
"50-reglen"
Inden for læren om hypoermi anvender amerikanske kystlivreddere en tommelfingerregel, de kalder Fifthy-Fifthy-Regelen. Denne regel lyder som følger:
- En gennemsnitsperson har en 50/50 chance for at overleve 50 yards (45,72 meter) svømning i vand på 50 grader Fahrenheit (10 grader Celcius).
- En 50 årig person i 50 grader Fahrenheit (10 grader celcius) vand har 50/50 chance for at overleve opholdet efter 50 minutter.
Kroppens "Hot Spots"
Visse områder af din krop er såkaldte "hot spots" der afgiver kropsvarme hurtigere end andre områder.
Disse "hot spots" behøver ekstra beskyttelse for at undgå hypotermi. Hoved og hals er de mest kritiske områder. Fra siderne af brystkassen og armhuler, hvor der er meget lidt fedt og muskelmasse, er der en også en stor varmeafgivelse. Lysken afgiver også store varmemængder, da store blodkar dér ligger tæt på kroppens overflade.
Hvordan er koldt vand ?
Koldt vand behøver ikke at være is-holdigt. Det behøver bare at være koldere end dig selv for at starte hypotermi. Faktisk kan en person, der ustandselig er våd og upassende påklædt (ifølge den amerikanske livredderorganisartion USLA) under visse omstændigheder få hypotermi ved ophold i en lufttemperatur på 21 grader celcius (sic!)
Tabet af legemstemperatur afhænger af vandtemperaturen, termoeffekten i ens tøj, fedtprocenten, andre fysiologiske faktorer, men vigtigst af alt: Måden hvorpå du opholder dig i vandet.
Det meste af vandet i nordnorge og nordsverige er som nævnt meget koldt. Mange elve og søer er her under 4 grader celcius. Sådanne steder mister personen - uden termo-overlevelses-tøj - let kontrollen over lemmerne inden for minutter. Bevidstløshed indtræder hurtigt herefter.
Forskellige aktiviteter i vandet er meget kalorieforbrændende og medfører stort varmetab. Jo mere energi (varme) du forbruger, jo hurtigere flader din kropstemperatur og jo tættere kommer du på hypotermi. Det anbefales derfor, at man i et koldt vandmiljø bærer termo-redningstøj med god opdrift.
Kalkuleret overlevelsestid
For en gennemsnitsvoksen, der opholder sig i vand, der er 10° Celcius, siger amerikanerne, at den kalkulerede overlevelsestid er følgende under følgende omstændigheder:
- "Drown Proofing": 1 1/2 time
"Drown Proofing" er en varmt-vands-overlevelses-teknik, der går ud på at bevare energi ved at slappe mest muligt af i vandet og tillade at hovedet at dykke under vandoverfladen mellem hvert åndedræt. Denne teknik anbefales IKKE i koldt vand eftersom 50 % af kroppens varmetab sker fra hovedet.
- Langsom svømning: 2 timer
- Vandtrædning: 2 timer
- Ubevægelighed: 2 3/4 time
- H.E.L.P. position: 4 timer
H.E.L.P. står for Heat Escape Lessening Position (H.E.L.P), hvilket er en varmetabsnedsættende position, hvor. knæene holdes ind mod brystet, mens armene vikles omkring benene og hænderne foldes.
- Person-omklamring: 4 timer
- Redningsvest, tætsiddende og med god opdrift: 7 timer
Overlevelse i koldt vand
Befinder du dig pludselig i koldt vand, undgå da panik. Følg roligt proceduren nedenfor og forøg derved din mulighed for overlevelse.
Minimer kroppens varmetab ved at tage følgende forholdsregler:
- Afklæd dig ikke i det kolde vand uanset hvad mange måtte have fortalt dig. I stedet: kanp tøjet, spænd tøjet fast, lyn eller stram halskraven og snør skoene, så de ikke falder af. Beskyt dit hoved med klædningsgenstande - gerne en hue - hvis det er muligt.
- Stillestående vand i dit tøj varmes op af din krop og har en god termoeffekt. Det stillestående vand i tøjet isolerer dig delvist fra det kolde vand omkring.
- Ifør dig en redningsvest, hvis den haves.
- Mobiliser alle dine kræfter på at komme op af det kolde vand
- Handl hurtigt før du mister din fulde kontrol over dine lemmer
- Kravl op i en båd, en tømmerflåde eller hvadsomhelst flydende.
- Forsøg IKKE at svømme med mindre der er mulighed for at nå hen til en nærliggende båd, en anden person eller et flydende objekt.
- Unødvendig svømning og bevægelse "pumper" stillestående og kropsopvarmet vand ud af dit tøj. Desuden betyder bevægelse, at der forbrændes kalorier med varmetab til følge.
- Unødvendig bevægelse af dine arme og ben pumper varmt blod ud i dine ekstremiteter, hvor det hurtigt afkøles og dette betyder, at din chance for overlevelse formindskes med ca. 50 %
Hvis du ikke er i stand til at komme op af vandet, prøv da en af følgende teknikker:
- H.E.L.P. position
"Heat Escape Lessening Position", der som nævnt er en varmetabsnedsættende position, hvor knæene holdes ind mod brystet, mens armene vikles omkring benene og hænderne foldes.
- Person-omklamring
Person-omklamring med 2 eller flere mennesker vil give en kalkuleret overlevelsestid, der er 50% længere end ved svømning og vandtrædning.
- Ubevægelighed
Forhold dig så ubevægeligt som muligt selv om kulden smerter. Ved ubevægelighed nedsættes nemlig varmetabet betragteligt. Intens rysten og store kulde-smerter i koldt vand er en naturlig "refleks", der ikke vil slå dig ihjel. Det gør til gengæld det forøgede varmetab, der opstår ved bevægelse i forsøg på "at holde varmen". Forsøger man "at bevæge sig varm" vil man meget snart blive drænet totalt for energi og kropsvarme.
Førstehjælp ved hypotermi
Enhver person, der trækkes op af koldt vand bør behandles for hypotermi. Symptomerne er intens rysten, tab af koordinationsevne og motorik, "mental forvirring", kold og blå (cyanotisk) hud, især omkring læber og fingre, svag puls, uregelmæssig hjerterytme og forstørrede pupiller.
Når rystelserne standser begynder kroppens kerne-temperatur ofte af falde kritisk. Målet med at behandle hypotermi er at forebygge en yderligere kropsafkøling.
I særlige tilfælde må genopvarmningen om muligt foretages af medicinsk uddannet personale. Sørg altid for at iværksætte en øjeblikkelig transport til medicinske faciliteter.
Hvad skal man gøre?
Flyt med yderste forsigtighed ofret til en varm stue (Forsigtighed for at forebygge uregelmæssigheder i hjertet). Herefter gøres følgende:
- Tjek åndedræt og puls. I tilfælde af hypotermi bør man ekstra-tjekke meget nøje i to minutter. Begynd hjertemassage, om nødvendigt.
- Fjern ofrets tøj, om nødvendigt.
- Læg ofret på ryggen med ansigtet opad. Pak ofret ind i varme tæpper, sovepose eller andet varmt omslag
Hvis der vil gå lang tid før ofret ankommer til medicinske faciliteter, anvendes følgende genopvarmnings-teknikker:
- Anvend varmepude eller varmeflasker (viklet ind i håndklæde for at undgå forbrænding) omkring hoved, hals, bryst og lyske.
- Giv IKKE varme til ofrets arme og ben og giv IKKE ofret et varmt bad. Dette vil blot tvinge blodet ud i de meget kolde ekstremiteter og derefter tilbage til hjerte, lunger og hjerne, hvilket kan medføre et yderligere fald i kroppens kerne-temperatur. Sker dette er der tale om det, amerikanske kystlivreddere benævner "after drop". Et "after drop" kan være fatalt.
- Giv IKKE massage til ofret og gnid IKKE ofrets krop. En sådan behandling kan medføre hjerte stop.
- Tilfør ofret varme via en direkte krop-mod-krop-kontakt. Få en rask person til at afklæde sig og ligge hud-mod-hud til ofret. Pak begge personer ind i tæpper.
- Er ofret "vågent nok" kan du give ham varme drikke.
- Hvis ofret er bevidstløs eller sløvt giv da IKKE ofret noget at drikke.
- Giv ALDRIG ofret alkoholiske drikke.
Koldt-vands-drukning
Nogle tilsyneladende druknede personer kan "se døde ud", men er rent faktisk sadig i live. Dette fænomen benævner amerikanske kystlivreddere "the mammalian diviing reflex", Pattedyrs-Dykker-Reflekset.
Tilstanden kendes også fra hvaler, marsvin og sæler, hvor blodcirkulationen så at sige sandser totalt de fleste steder i kroppen - undtagen i hjerte, lunger og hjerne. Herved nedsættes stofskiftet. Den lille smule oxygen, der er tilbage i blodet cirkuleres alene rundt der, hvor behovet er størst.
ANTAG IKKE, at en person, der er "cyanotisk" blåligbleg og ikke har nogen puls er død. Iværksæt hjertemassage og sørg for en øjeblikkelig transport af ofret til medicinske faciliteter for specialiseret genopvarmning og genoplivelses-teknikker.
Nordnorges og nordsveriges vande er året rundt kolde nok til at fremprovokere denne tilstand. Mennesker har overlevet ophold i isvand i op til 45 minutter. Så GIV IKKE OP.
**
Mobil platform til is-livredning
Vel om få år ses den ny mobile platform til is-livredning ved mangt en offentlig og privat skøjtesø i Danmark. Ikke at man behøver have den sammenklappet under sengen på sit hotelværelse, slet ikke, men i USA er den røde "RESCUE ALIVE" for længst udbredt til steder, hvor der skøjtes og is-fiskes. Steder, hvor sikkerhed er vigtig. Rescue Alive er en stabil arbejdsplatform for is- og vand-livredning. Vægtfordelingen til-lader livredderen at gennemrejse isens overflade og derefter nå ofret. Den burde findes ved enhver kommunal skøjtesø og gadekær fra Skagen til Tønder. Det mener LIVREDNING.DK Læs mere & se fotos + video |
|
RELATEREDE EMNER:
Ingen is er sikker is
Islivredning (Om isens bæreevne: Myte & Virkelighed)
Mobil platform til is-livredning: Rescue Alive
Diverse fotos af ny defibrillator (AED)
HVAD ER EN KYSTLIVREDDER ?
DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER
OPGAVERNE PÅ STRANDEN
KYSTMORFOLOGI
TURIST-ASPEKTET
HISTORIE
REDNINGSUDSTYR
UDLANDET
KYSTLIVREDDERPRØVEN
HVAD ER EN KYSTLIVREDDER ?
[ KLIK HER for afsnit om IS-LIVREDNING ]
|