"Holdet bag kystlivredningen formåede gennem hele kurset at give opholdet en fantastisk atmosfære, som skabte en kammeratlig omgangstone og i høj grad fremmede indlæringsprocessen", siger den nu også australske kystlivredder Christoffer.
Humanitært arbejde i Rødhus
Af Christoffer
 Livredning.DK har bedt mig beskrive mine
oplevelser på et nordjysk kystlivredderkursus i
sommeren 2001, hvilket jeg vil gøre.
Sommerens kursus strakte sig over 2 uger og vi var
ialt 8 deltagere, 3 piger og 5 fyre
Kammeratlig omgangstone
Vi blev indlogeret i et hyggeligt sommerhus i Rødhus og da alle var sportsinteresserede og entusiastiske kystlivredderaspiranter var stemningen fra starten kammeratlig og hyggelig. Holdet bag kystlivredningen formåede gennem hele kurset at give opholdet en fantastisk atmosfære, som skabte en kammeratlig omgangstone og i høj grad fremmede indlæringsprocessen. Da vi alle boede under samme tag blev vi straks en lille familie, hvilket jeg selv fandt utrolig dejligt. Udover den første morgen hvor, kystlivredder og instruktør, Torben Laurberg vækkede os kl 0550 med høj musik og beordrede løbetur til stranden efterfuldt af en run-swim-run, begyndte de fleste dage kl 0800 med fælles morgenmad. Lidt i ti drog vi alle til stranden med Jens Møller´s sammenklappelige tårn, campingvogn til skyggerekreation og firehjulstrækker til at hjælpe fastkørte tyske turister fri.
"Learning by doing"
Fra første dag var alle en del af teamet under ledelse af Jens eller Torben. "Learning by doing" er den bedste vej og inden længe havde vi alle indarbejdet en god rutine. Dagen ville typisk gå med en lektion om formiddagen og en om eftermiddagen, alle med forskellige faglige emner. Ind i mellem lektionerne havde vi selv tid til at simulere redningsaktioner med forskelligt redningsmateriel som gummibåd, redningstorpedo eller havkajak. I løbet af hele dagen var tårnet selvfølgelig bemandet, i starten mest af Jens og Torben, men efter at vi alle fik lidt erfaring skiftedes vi til at "scanne" stranden ved Rødhus.
Kystlivredder Christoffer, der bestod uddannelsen ses her som nr. 5 fra venstre. Klik foto for forstørrelse (362 Kb).
"Uden midler kommer selv den mest fanatiske og vedholdende kystlivredder ikke langt", siger kystlivredder Christoffer, som fra januar 2002 uddanner sig i Australien, hvor han virker som australsk kystlivredder - "Surf Lifeguard", som det hedder på den kant.
|
|
Christoffer:
Livredning.dk har bedt mig beskrive mine
oplevelser på et nordjysk kystlivredderkursus i
sommeren 2001, hvilket jeg vil gøre.
Sommerens kursus strakte sig over 2 uger og vi var
ialt 8 deltagere, 3 piger og 5 fyre.
Kystlivredder Christoffer fik noget at
se til ved Vesterhavet - og noget at tænke over.
Fordybelse og socialt samvær
Udover at vi alle blev meget brune af at opholde os på stranden fra 10 til 18, lærte vi fantastisk meget om kystlivredning og der var hele tiden noget der kunne forbedres eller ændres. Således havde vi aspiranter vores små interne svømme-, kajak- og redningsbådskonkurrencer som gjorde kystlivredderens til tider ensformige arbejde mere sprudlende. Efter aftensmaden og den daglige diskussion af dagens hændelser var det tid til fordybelse og socialt samvær og efter fjorten fantastiske dage blev vi alle udnævnt kystlivreddere.
Kystlivrednings-området ved Rødhus Strand ses her i panorama. Klik fotoet for forstørrelse (147 Kb).
Udrykning & humanitært arbejde
Specielt husker jeg en dag hvor jeg stod i tårnet med Torben imens jeg fik øje på noget der lignede et menneske i nød. Som ung og uerfaren henvendte jeg mig straks til Torben, der hurtigt tog bestik af situationen. Han kastede dog bolden tilbage til mig og sagde blot "Hvad vil du nu gøre?" Her havde jeg jo håbet på et hurtigt råd, men situationen fik mig til at indse en af kystlivredderens vigtigste sætninger "Ryk hellerede ud en gang for meget end en gang for lidt". Der blev hurtigt sat en redningsbåd i vandet, men kun for at finde en plastik pose der "kæmpede" i overfladen 150m fra kysten. Dog var denne "lektion" nok den vigtigste jeg nogensinde får som kystlivredder. Til sidst vil jeg give min største tak til Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland, som yder et fantastisk og frivilligt humanitært arbejde ved at skabe en stor sikkerhed i det nordjyske bademiljø og i udbredelsen af kendskabet til kystlivredning generelt. Dog lider foreningen under pengemangel, midler som kunne bruges til afholdelse af kurser og nyt og mere effektivt redingsmateriel. Med andre ord kunne midlerne bruges til at redde liv og forebygge livstruende situationer. For uden midler kommer selv den mest fanatiske og vedholdende kystlivredder ikke langt.
**
Venlig hilsen
Christoffer
Kystlivredder anno 2001
[Læs mere om samme kursus]
|
