Livredning.DK |
Amerikansk bog om kystlivredningDet amerikanske livredningsselskab USLA (The United States Lifesaving Association) har gjort det igen. Denne bog er et must for kystlivreddere verden over. Hvad enten det drejer sig om en ny og spirende kystlivredningsforening på Fanø eller en ældre veletableret kystlivredningstjeneste, så giver denne bog specifikke informationer om kystlivredningsmetoder enhver kystlivredder bør kende.
Open Water LifesavingUSLA. Hvis en kystlivredder læser denne bog og træner i bogens indhold er det en af vejene til at udøve en førsteklasses kystlivredning på badestranden, hævder Eric Bauer, der er livredningschef på Newport Beach, CA. Sidste udgave af "Open Water Lifesaving" udkom i 2003, har over 400 sider og er med omfattende referencer til amerikansk kystlivredning. Herunder omfattende illustrationer og tekniske tegninger samt rapporterings-formularer til brug i den daglige logbogsførelse ved livredningsposten på stranden. Bogen indeholder omfattende informationer om kystmorfologi og en grundig beskrivelse af drukningsprocessen, hvorledes man foretager en redning i havet og anvender basal og avanceret livredningsudstyr, medicinsk behandling af ofre, eftersøgnings- og redningsprocedurer, junior-kystlivreddere og meget mere. Forfatterstaben på bogen udgøres af livredningseksperter fra hele USA. Bogens ISBN nummer er 0-536-73735-5. Bogen erstatter USLA's foregående "Manual of Open Water Lifesaving" fra 1995. Læser du den seneste version af bogen, er du opdateret med nutidens kystlivredning. Bogen "Open Water Lifesaving" kan købes fra dette subsite af USLA hjemmeside. "Kystlivrednings-Biblen", som nogen ynder at kalde de amerikanske kystlivredderes manual, er bemærkelsesværdigt opdateret siden 1995 udgaven, især med nye fotografier og illustrationer. Det historiske afsnit er også godt opdateret.
Hjælp til indlæring:
Nyt materiale
Udvidet og opdateret litterær dækning
**
** RELATEREDE EMNER:
Isen er farlig
|