Livredning.DK
Livredning.DK + Kystlivredning.DK
Nyhedsmedie for Kystlivredning • Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section ( (+45) 9811 5454 • Editorial staff
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion

AED ER BRUGERVENLIG - SELV FOR BØRN

En smal sag for selv børn at redde et familiemedlem med en defibrillator (AED)

Nyhedsmedie for Kystlivredning BØRN BRUGER DEN. Sjette klasses skoleelever kan med moderat træning lære at bruge en Automatisk Ekstern Defibrillator (AED) til at redde livet for hjertestopsofre, næsten så hurtigt og effektivt som professionelt medicinsk personale. Det sagde en rapport fra American Heart Association allerede i oktober 1999. Dengang var der tre knapper at betjene på en AED. I dag er der kun een!

"Nu ved vi, at AEDs er så brugervenlige, at børn kan bruge dem," sagde Gust H. Bardy, M.D., fra the University of Washington Medical School i Seattle i oktober 1999. "Udviklingen af brugervenlige defibrillatorer er et stort skrit på vejen til at øge chancen for overlevelse efter hjertestop. En videre udbredelse af AED i offentligheden, kan redde 50.000 mennesker i USA årligt."

AEDs anvendes til at skabe en normal hjerterytme på en person, der har fået hjertestop. Et pludseligt forekommende hjertestop skyldes ofte ventrikel flimmer - en kaotisk abnormali i hjertets elektriske aktivitet. Ved ventrikel flimmer pumpes ganske lidt eller slet intet blod fra hjertet. Personen mister bevidstheden meget hurtigt og med mindre hjertets normale rytme gendannes, vil døden indtræde på få sekunder eller få minutter. AEDen tilfører hjertet et elektrisk stød, som hjælper til at opretholde hjertets normale rytme. Men for hvert minuts forsinkelse der går i at tilføre hjertet dette elektriske AED stød, mindskes chancen for overlevelse med 10 procent.

"Der er en vedholdende ide om, at mange timers special træning er nødvendig, før man kan betjene en AED," siger Bardy. "Men faktum er, at disse maskiner er utroligt lette at anvende. Efter et minuts instruktion tog det sjette klasses skoleelever under 30 sekunder mere tid end trænede professionelle, at tilføre et stød, som kunne gendanne et hjerteslag."

Forskerne rekrutterede 15 sjette klasses skoleelever fra en privat skole i Seattle. Alle elever havde fået forældretilladelse til at deltage i forsøget. Eleverne fik en kort instruktion i, hvorledes man fjerner indpakningen fra de to elektroder på AEDen. De blev også instrueret i, hvorledes man perfekt placerer de selvklæbende elektroder på mannequinens nøgne brystkasse, så det elektriske stød vil blive givet sikkert og korrekt.

Børnene måtte ikke stille spørgsmål under testen og de tilstedeværende forskerne hjalp ikke til. Børnenes effektueringstid blev sammenlignet med effektueringstiden for 22 uddannede professionelle paramedicinere, som heller ikke havde en tidligere erfaring med den anvendte type defibrillator, men som dog var trænede i defibrillation og behandling i øvrigt af patienter med hjertestop.

"Det tog sjette klasse eleverne i gennemsnit 90 sekunder at fuldføre defibrillation, hvor paramedicinerne anvendte 67 sekunder," fortæller bardy. Han tilføjer, at alle deltagerene placerede de selvklæbende elektroder korrekt på "patienten", og alle deltagere holdt afstand til "patienten", mens der blev stødt.

Efter gennemførelse af testen sagde 14 af de 15 sjette klasse skoleelever, at de følte sig overbeviste om, at de kunne lære en anden, hvordan man korrekt anvender en AED. Alle skoleeleverne sagde, at de ville kunne anvende en AED på et familiemedlem, hvis behovet skulle opstå.

"Vi har nu et bevis for, at AED er brugervenlighed. Men skal man udnytte det livreddende potentiale, som AED rummer, må man til stadighed gøre AED mere og mere tilgængelig for lægmand," fortæller Bardy.

American Heart Association anbefaler, at lægmand tager et AED kursus på 3½ - 4 timer. Det er ikke mere end et almindeligt CPR træningskursus.

"Træning er alpha og omega. Selv om studiet viser, at AEDs er ekstremt nemme at anvende, må man ikke glemme, at man ikke bare ankommer til en nødsituation og trykker på en knap. Man må have føling med hvad man laver," siger Bardy.

Bardy siger, at størstedelen (95%) af dem, som får hjertestop uden for et hospital dør. Skylden giver han længden af responstiden der går fra hjertestop til der kan gives defibrillation.

I flere år har American Heart Association oplyst, at en udvidet offentlig adgang til AED defibrillatorer kan øge chancen for overlevelse betydeligt.

Nutidens defibrillator (POWERHEART AED) er langt nemmere at anvende end den defibrillator (AED), som sjette klasse eleverne i Seattle skulle anvende i testen i oktober 1999. Dengang var der tre knapper at betjene. På den model af defibrillator (AED), som Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland i efteråret 2002 blev skænket af en privat velgører, er der kun een knap. Dertil kommer, at det i dag er uden betydning, hvilken af de to selvklæbende elektroder, der placeres på den nøgne brystkasses højre, henholdsvis venstre side.

LIVREDNING.DK påtænker at foretage en lignende AED test med en sjetteklasse. Det forventes, at skoleeleverne denne gang vil give det første kvalificerede AED stød langt før de 90 sekunder. Simpelthen fordi nutidens AED er bedre. Meget bedre.

VIDEOdenne side kan aktiveres en videosekvens, der omhandler defibrillation i hjemmet (tryk på 'Video' under multimedia).

**

tl



[ Send denne side til en ven ] [REDAKTION] [BOOKMARK]


**
RELATEREDE EMNER:

Kend kystlivredderens FLAG
KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder.
Foto: Livredning.DK

AED I DANMARK
Er ventetiden planlagt mord?
Avis skaber debat om mangelen på AED hjertestartere i Danmark
550 stk. AEDs til New York skoler
Se og hør PowerHeart AED Demo i FLASH (med orginal lyd)
Uerfarne kan anvende defibrillatorer
Diverse fotos af ny defibrillator (AED)
De fire led i OVERLEVELSESKÆDEN
Derfor POWERHEART AED på badestranden
AED i virksomheder
American Airlines udstyrer fly med 300 defibrillatorer (November 1996)
Lov påbyder defibrillatorer (AED) i skoler i USA
En AED med en Ph.D.
Derfor POWERHEART AED til politiet
Derfor POWERHEART AED til brandvæsen
Deltag i ON-LINE DEBATFORUM om AED-defibrillatorer i offentligheden
DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER
OPGAVERNE PÅ STRANDEN
KYSTMORFOLOGI
TURIST-ASPEKTET
HISTORIE
REDNINGSUDSTYR
UDLANDET
KYSTLIVREDDERPRØVEN




Livredning.DK

WWW Livredning.DK

Op igen
Copyright © 1990-2005  • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion