DEFIBRILLATORER leverer et elektrisk stød, som genstarter hjertet på hjerteslags-ofre. Uheldigvis er tidsmarginen for redning af disse mennesker omkring fire til fem minutter fra det øjeblik, de fik hjertestop. Myldretrafikken i tæt befolkede byer og lange distancer i de mere landlige områder gør det vanskeligt at nå frem til ofret inden for denne livsvigtige og korte tidsmargin. Faktisk er chancen for at blive reddet i New York City mindre end 1%. Gælder samme kedelige sandsynlighed for overlevelse i København? - vil nogen nok spørge. Og taler de danske hospitalslukninger i landdistrikter ikke for offentlig adgang til defibrillator på disse kanter? - vil atter andre spørge.

Tidsmarginer
Det handler om tidsmarginer. Og netop tidsmarginer, som er det springende punkt, har betydet, at American Heart Association (AHA) og kardiologer rundt om i USA siden midten af 1990´erne har presset stærkt på, for at få defibrillatorer (AED) ud overalt i den helt brede befolkning. De mener, at defibrillatorer skal tilgængeliggøres på steder som fabrikker, helse centre, boligblokke og i private hjem. Alle skal kunne betjene en defibrillator (AED). Også selv om de ikke er læger, sygeplejersker, paramedicinere eller livreddere.

Ventrikelflimmer
De medicinske fakta er alarmerende. Rundt regnet halvdelen af, som har en hjertelidelse dør uden "advarsel" og helt uden nogensinde tidligere at have vist symptomer på hjertelidelse. Dertil kommer, at et hjertestop findes i flere typer. Forstoppede arterier kan faktisk medføre, at hjertets elektriske impulser bringe i uorden og desorganiseres, hvilket resulterer i en tilstand kaldet ventricular fibrillation (Dansk: Ventrikel Flimmer; VF), der kan vare op til fem minutter. Et elektrisk stød fra en defibrillator re-organiserer de elektriske impulser, så hjertet kan fortsætte i dets normale rytme. Timing er altafgørende. Med hvert minut, der går, har hjertet mindre og mindre elektrisk aktivitet. I modsætning til det, man ser på TV og i film gælder følgende: Når først hjertets kurve på elektrokardiogrammets (EKG) display er "flad", så er der absolut ingen elektrisk hjerteaktivitet tilbage og det er for sent at redde patienten med stød.

AED til alle
Argumentet for en vid udbredelse i befolkningen er muliggjort med udviklingen af nye defibrillatorer, som er så nemme at anvende, at selv børn kan betjene dem og det undrer vel ikke, at AED undervisning er blevet indført i amerikanske underskoler og primærskoler. Den lille livgivende og limegule sag har adskillelige fortræffeligheder. Den vejer ofte ikke mere end en laptop computer og er designet i samarbejde med AHA for at være så simpel at anvende som overhovedet muligt. Ikke alene eliminerer et lithium batteri behovet for vedligeholdelse og opladning; computer chips tester dagligt operativsystemet. "Maskinen" giver enkle stemmeindtalte instruktioner, så brugere i panik og derved tabt læseevne ikke behøver at læse instruktionerne, der i øvrigt ses på et lysende display. Defibrillatoren, som Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland i efteråret 2002 fik overdraget af en privat velgører taler et letforståeligt dansk. Ifølge forhandleren analyseres hjertets rytme af defibrillatoren for så at afgøre om eller hvornår et elektrisk stød skal gives. Men forinden skal livredderen placere to selvklæbende elektroder på patientens nøgne brystkasse. Fra maskinens højttaler lyder det nemlig på et letforståeligt dansk: "Placer elektroderne på patientens nøgne brystkasse!"Hvis der så skal stødes, beder maskinen livredderen om at holde afstand til patienden og derefter trykke på en knap, der blinker rødt. Det sker step by step.

AED ej noget nyt
Virksomheder i USA har i dag for længst anskaffet sig en defibrillator (AED) for at sikre hverdagen for ansatte og for kunder. American Airlines var det første amerikanske flyselskab, som udstyrede fly med defibrillatorer. Det skete i efteråret 1996. I dag ses defibrillatoerer i virksomheder af alle slags. Ja, selv Las Vegas´spillekasinoer har indført dem. Så man kan roligt soge, at AED i offentligheden ikke er noget nyt.

Falck får defi´en med
En ting er dog ny. Og det er den nye POWERHEART AED, som LIVREDNING.DK´s kystlivreddere i 2002 fik foræret af en privat velgører. POWERHEART AED har KUN EEN KNAP, som skal betjenes og dette apparat analyserer automatisk hjertepatientens behov både under og efter behandlingen. På vejen til hospitalet lader man derfor elektroderne blive siddende på patientens nøgne brystkasse.

Så når Falck under udrykning er ankommet til badestranden, får paramedicinerne ikke blot patienten med i ambulancen.

De får også LIVREDNING.DK´s POWERHEART AED med.

På denne side kan aktiveres en videosekvens, der omhandler defibrillation i hjemmet (tryk på 'Video' under multimedia).

**