Livredning.DK
Livredning.DK + Kystlivredning.DK
Nyhedsmedie for Kystlivredning • Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section ( (+45) 9811 5454 • Editorial staff
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion


ER VENTETIDEN PLANLAGT MORD?

POWERHEART AED DEFIBRILLATOR POWERHEART AED DEFIBRILLATOR DIN ANNONCE HER?
Panorama fra badestrand ved Vesterhavet.


Nyhedsmedie for Kystlivredning HJERTESTARTER. Hvem har ikke hørt om et menneske, der var i live i dag, hvis en fuldautomatisk AED-hjertestarter i brødristerstørrelse havde været til stede inden for 2-3 minutter efter et hjertestop med hjerteflimmer? I Danmark burde AEDs findes overalt i befolkningen. Men nej. Danmark er bagefter. Uetisk bagefter. Den danske meningsmafia på sundhedsområdet er overhalet indenom af amerikansk teknologi, men tygger stadig drøv.

Af Poul Zinck & Torben Laurberg - den 15. november 2002

DENNE ARTIKEL BLEV BRAGT I NORDJYSKE STIFTSTIDENDE, den 15.11.02 (471 Kb) AED er en forkortelse for Automatisk Ekstern Defibrillator. Denne fuldautomatiske hjertestarter kan genskabe en normal hjerterytme med et elektrisk stød, den kan bruges af alle og den kræver ingen medicinsk uddannelse. Og hvorfor var denne AED så ikke fremme i tide? Ja, spørg Sundhedsstyrrelsen, hvorfor den ikke, som en naturlig ting, er placeret vis-a-vis brandslukkeren på steder med mange mennesker. Steder som indkøbscentre, sportscentre, arbejdspladser, skoler o.s.v. Sådan har det jo længe været i USA. Og Sundhedsstyrelsen ved godt, at chancen for succes ved genoplivning falder med 10% for hvert minut der går, og at det ofte er for sent, når Falck ankommer med en hjertestarter.

Hængedynd
Men Sundhedsstyrelsen, som Kystlivredning i Nordjylland heller ikke fik et klart svar fra efter en international genoplivnings-kongres i Bella Centret tilbage i 1998 tygger stadig drøv. Drøv på, om amerikansk AED-højteknologi, der i USA redder mennesker hvert år, nu også er godt for danskerne. Drøv på om det er etisk rigtigt at lade lægmand genstarte et hjerte med defibrillering. Og drøv på et utal af internationale anbefalinger og erfaringer. Drøv, drøv, drøv. Hvor længe skal vi vente? I Danmark dør årligt 6.000 mennesker af hjertestop og kun 2 pct., 120, bliver reddet. Dette blev oplyst i NORDJYSKE den 08.11.02 i artikelen ”Kun få reddes efter hjertestop”. Oplyst blev det også, at langt flere vil overleve med apperater, der kan give et elektrisk stød ved hjerteflimmer, en defibrillator. American Heart Association Ja, faktisk siger American Heart Association (AHA), at helt op mod 50% af mennesker med et hjertestop med ventrikelflimmer kan reddes med en AED-hjertestarter af den type, der i USA raskvæk købes af menigmand for hvad der svarer til ca. 22.000 kroner. Og da 50% af 6.000 jo er 3.000, så får vi - ved subtraktion af de 120, der i forvejen reddes - at 2.880 danskere kunne være reddet hvert år. Alligevel stiller ansvarlige eksperter fra Sundhedsstyrelsen sig tøvende over for at have AED i befolkningen. I øjeblikket undersøger Sundhedsstyrelsens eksperter sagen på foranledning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ikke nok med det. Arbejdet ventes at tage et par år.

5.760 danskere dør i ventetiden
5.760 danskere dør i ventetiden. Og imens Sundhedsstyrelsen så udfører sit kommissoriske arbejde og deltager i konferencer, vil der i ventetiden dø 5.760 danskere. Disse 5.760 mennesker kunne være reddet med en AED hjertestarter, der automatisk analyserer og dækker hjertets behov under og efter behandlingen. Og så betjenes de nyeste modeller med kun en knap efter at selvklæbende elektroder er placeret på ofrets nøgne overkrop. Ventetiden lyder som planlagt mord, vil nogen nok mene. Men så vidt vides har endnu ingen stævnet myndighederne. I USA har American Heart Association i snart 10 år virket for at få AED-hjertestarterne ud i den brede befolkning, hvilket nu virkeliggøres via det såkaldte PAD-program (Public Access Defibrillation), et program, der lærer folk at:

  1. foretage tidlig alamering;
  2. give tidlig hjertemassage og
  3. give tidlig defibrillering med en AED.
Fjerde og sidste led i ”overlevelseskæden”, som den trinvise hjertehjælp kaldes på livreddersprog, er en ”tidlig medicinsk behandling”. Og det gives dog kun af medicinsk personale i ambulancen eller på sygehuset. American Heart Association indleder sin masseomdelte pjece således: "Cirka 220.000 mennesker dør hvert år af pludseligt hjertestop i USA. Det er 600 om dagen - eller hvad der cirka svarer til tre Boeing 747-styrt om dagen." American Heart Association anslår, at op mod halvdelen kan reddes med en AED-hjertestarter. Rigtigt. Næsten halvdelen kan reddes.

Ideologisk senilitet
DERFOR POWERHEART AED PÅ BADESTRANDE Sundhudsstyrelsen tygger stadig drøv på amerikansk AED-højteknologi og gode efaringer hermed. At drøvtygge-riet fortsætter, har LIVREDNING.DK svært ved at forstå.
Vi håber at den danske sundhedsstyrelse snart vågner op og anerkender ekspertisen fra American Heart Association, så AED-hjertestartere også i Danmark bliver lige så sete i gadebilledet som brandslukkere. Selv et barn kan betjene en AED og derved redde et familiemedlem. ”Den er jo nemmere at gå til end Playstation II,” sagde en elev fra Aabybro Skole, da Livredning.DK for nyeligt afholdt en demonstration. ”Og så siger en dansksproget højttalerstemme præcist, hvad man skal gøre, hvor svært kan det være?” I Danmark har vi ventet længe på AED. Uetisk længe. Bureaukratisk drøvtyggeri, hængedynd, ideologisk senilitet hos myndighederne og en forældet holdning til teknologiske fremskridt og videnskabens brugbare resultater må ikke dræbe 5.760 danskere. Må en massiv kampagne for AED-hjertestartere i befolkningen fluks sættes i værk. Må AED poppe op overalt. Og må den lille livgivende hjertesag blive en folkesag.
  RELATERET
  American Heart Association eksternt link
**

tl



[ Send denne side til en ven ] [REDAKTION] [BOOKMARK]


**
RELATEREDE EMNER:


Kend kystlivredderens FLAG
KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder.
Foto: Livredning.DK
AED I DANMARK
Se og hør PowerHeart AED Demo i FLASH (med orginal lyd)
Avis skaber debat om mangelen på AED hjertestartere i Danmark
Pataki Initiativet (AED til USA's befolkning)
Uerfarne kan anvende defibrillatorer
De fire led i OVERLEVELSESKÆDEN
Diverse fotos af ny defibrillator (AED)
Derfor POWERHEART AED på badestranden
Derfor POWERHEART AED til politiet
Lille hjertesag stor folkesag (PAD)
Derfor POWERHEART AED til brandvæsen
En AED med en Ph.D.
AED i virksomheder
AED i firmaet er god forretning
AED'ens vej til lægmandsbrug
60 folkeskoleelever på strandtur
AED er brugervenlig - selv for børn
DELTAG I ON-LINE DEBATFORUM OM INSTITUTIONER & LIVREDNING
Socialminister Henriette Kjær om baderegler for institutioner (DEBATINDLÆG)
TV2 Nyhederne skrev om drukneulykken ved Hornbæk strand (pop-up window)
DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER
OPGAVERNE PÅ STRANDEN
KYSTMORFOLOGI
TURIST-ASPEKTET
HISTORIE
REDNINGSUDSTYR
UDLANDET
KYSTLIVREDDERPRØVEN




Livredning.DK

WWW Livredning.DK

Op igen
Copyright © 1990-2005  • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion