| Livredning.DK |
Livredning.DK + Kystlivredning.DK
For turismens, beskæftigelsens og menneskelivenes
skyld
Begge deltog ved Dansk Svømme og Livrednings Forbunds (DSLF) introduktion af kystlivredning, der foregik ved Rødhus Strand i 1990 og var under ledelse af DSLF's livredningsformand Erik Kjeldsen. I en uge i August (1993, red.) blev der etableret en forsøgslivredningsstation i Løkken, og det kom der megen debat ud af. Forsøget blev stablet på benene som DSLFs 10 års fødselsdagsgave til Rådet for Større Badesikkerhed ved Michael B. Aller. Som de to kystlivreddere på denne post har vi draget nogle erfaringer om nødvendigheden af at have kystlivreddere. Vores position som uddannede kystlivreddere og engagement i dette projekt gør, at vi er ”farvede” og derved er meget positive over for ideen. Det skal dog her tilføjes, at vi begge har vores civile karriere ved siden af, som vi lever af. Men lige såvel som vi er ”farvede” i denne debat, er politikerne det også, da sådan et projekt koster penge. Vi vil her prøve at give nogle af vores erfaringer videre om, hvilken værdi kystlivreddere har. Menneskeliv
Den største værdi er naturligvis at redde menneskeliv og forebygge drukneulykker, og det kan kystlivreddere. På strandene ved Nordsjælland er der siden oprettelsen af kystlivredningstjenesten i 1972 ikke sket nogle drukneulykker. Vi er dog ikke af den overbevisning, at det vil være realistisk at få livredningsposter langs hele stranden, da det vil være for dyrt og for omfattende. Som analogi hertil kan man anvende fodgængerfelterne, der kun er placeret, hvor det er allermest nødvendigt. Står man og skal over gaden, går man hen, hvor en sådan findes, og først da krydser man vejen. Skal man derimod io vandet, går man hen, hvor redningsposten findes, og først da tar’ man sig en dukkert. Naturligvis vil ikke alle badegæster bade ved posten, og skulle det være argumentet for ikke at oprette livredningsposterne, kunne vi vel også nedlægge fodgængerfelterne, da ikke alle fodgængere benytter sig af fodgængerfeltet. Så hvis kommunalpolitikerne er af den opfattelse, at posterne skulle give en såkaldt ”falsk tryghed”, gør fodgængerfelterne det vel også. Borgmesteren og erfaringerne
Som borgmester Birthe Andersen, Løkken-Vrå, har lagt op til (1993, red.), skulle tilstedeværelsen af kystlivreddere ved danske strande blot tilskynde det badende publikum i at udvise dumdristighed og større vovemod. Erfaringerne fra kystlivredningstjenesten i Nordsjælland har imidlertid vist det modsatte. Alene synet af en kystlivredder ved badestedet har en præventiv virkning, idet besøgende derved associeres til at skænke havets farlighed en tanke. Netop forebyggelse af drukneulykker leder os til at stille spørgsmål omkring placering af disse redningsposter, og hvad er mere nærliggende end at oprette disse poster på badestrande, som udmærker sig ved at kunne pryde sig med EF’s Blå Flag. Det Blå Flag indikerer, at det pågældende badested er ”strandbart”, hvilket i EF-sproget (1993, red.) vil sige, at man foruden god bade og vandkvalitet finder en god service og et højnet sikkerhedsniveau. Venlighed og rådgivning
Dette service- og sikkerhedsniveau har vi i løbet af ugen erfaret, blev fremmet væsentligt gennem forebyggende arbejde i almindelighed, men også ved hjælp af venlig optræden, vejledning og rådgivning i særdeleshed. Således eskorterede vi bl.a. på førstedagen en ung tysk kvinde de 300 m tilbage til stranden efter at hun med stor tiltro til egne svømmefærdigheder var svømmet foruroligende langt ud over tredje revle. Desuden bad en ældre gangbesværet dame os holde øje med, at hun ikke blev væltet omkuld af bølgerne under hendes soppetur. Umiddelbart efter dette var vi i gang med at hjælpe en tysker, hvis bil ikke ville starte. Ydermere har vi som strandens lokale ”turistkontor” henvist adskillige turister, hovedsageligt tyskere, til campingpladser, turistkontor samt seværdigheder og attraktioner bag klitterne. Populære tavler
Mange turister, både danskere og udlændinge havde i ugens løb rost vore opslagstavler, der oplyste om luft-, vand- og vindforhold. Tavlerne gik hen og blev et scoop, ikke alene til gavn for badende og surfere. Men også til stor glæde for de mange strandgæster, som tilrettelagde deres strandspadseretur eller køretur således, at de blev informeret om de aktuelle vejrforhold. Efterhånden gik det imidlertid op for os, at vi fungerede som en slags meteorologer for mange udlændinge, der af gode grunde ikke forstår den danske vejrudsigt i medierne. Genfinding af små børn ligger i høj grad også inden for vores ressort. Et eksempel herpå havde vi, hvor vores 5 m høje udkigstårn kom til gavn for en mand, hvis børn på henholdsvis tre og fire år var forsvundet under leg. På baggrund af signalementet lykkedes det os hurtigt at få øje på børnene, som i god behold legede bag en strandhytte. Forebyggende
Vi har her nævnt nogle eksempler på den udvidede service, som er forbundet med at have kystlivredningsposter på vore strande. Og udvidet service er et element, som øget et badesteds strandbarhed betragteligt. Imidlertid må man ikke glemme, at det vigtigste argument for at have kystlivreddere på strandene er at undgå drukneulykker. Dette gøres ved et stort forebyggende arbejde, da det er bedre at forebygge, end at reparere. Det er også grunden til, at den gode livredder aldrig hopper i vandet. Hvordan skal sådanne kystlivredningsstationer så finansieres? De fleste vil nok give os reti nødvendigheden af dem, men som meget andet spiller finansieringen den største rolle. Vi mener ikke, at det kun er en opgave for den pågældende kommune. Man bliver som altid ved nye projekter nødt til at vurdere, hvem der gavnes af projektet, og derved vil man efter vores mening også finde hvem der skal betale. Dem, der først og fremmest – bort set fra de badende – får gavn af kystlivredderne, er den pågældende kommune, da det er på deres strande, de er lokaliseret, og det er dem, der primært tjener på turismen. Dernæst amtet, da befolkningen i amtet er de primære brugere af strandene og indtægtsnydere af turismen. Til sidst staten, som også får gavn af en sådan ordning, da det skulle være med til at trække flere turister til landet. Reklameværdi
Turismen er efterhånden et af de vigtigste erhverv i Danmark. Og hvis det skal fortsætte, må man gøre noget for turisterne, og det gør man ved at tilbyde dem en sådan service, som de jo får i andre lande. Kan turistrådet finde ud af at udnytte kystlivredderne rigtigt, vil kystlivredning få en enorm markedsføringsmæssig værdi for Danmark, da de danske badestrande er et af vore størst turistaktiver. Staten vil desuden spare penge ved at have kystlivreddere, da de helt sikkert vil kunne forhindre nogle at Søværnets Operative Kommandos (SOK) helikopterflyvninger, hvilke er dyre. Kystlivreddere kan ikke erstatte SOK, og det kommer heller aldrig på tale. Men ved at være lokaliseret på stranden med en båd, vil kystlivredderne kunne hente nogen meget hurtigt og forebygge ulykker med oplysning om vind- og strømforhold. Hvem skal så være kystlivreddere? Det er et andet stort spørgsmål, som ikke helt er løst endnu. Indtil videre er vi kun meget få , som er uddannet kystlivreddere i Danmark. Uanset hvad, ville det kunne give noget beskæftigelse, og det har Danmark i særdeleshed brug for i øjeblikket. Så hvorfor kystlivreddere? Fordi det kan forhindre drukneulykker og desuden gavne turismen og hjælpe beskæftigelsen. ** Morten Vincent Ancker & Torben Laurberg Aalborg, september 1993 Copyright © 1990-2005 • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
Opgaverne • Litteratur • Kystlivredderprøven • Online Forum • Mail Service • A-Z • Redaktion |
