Livredning med håndsrækning eller hyrdestav

Den sikreste måde at svømme i et bassin er med en livredder på vagt. Men mange mennesker svømmer på hoteller, i lejlighedskomplekser eller i private hjem uden livreddere, så der er brug for at kende til nogle basale livrednings-metoder.

Efter artikel af Mary Donahue, DeAnza College, Calif.

Dette er ikke en komplet instruktion i at redde druknende ofre, men et supplement til den almindelige livredningsundervisning i bassin. Mary Donahue, der er svømmelærer ved DeAnza College i Californien, giver gode råd om, hvorledes næsten enhver kan redde et andet menneske, som har problemer i vandet. Uden selv at hoppe i vandet. Det eneste, der behøves, kan være en håndsrækning fra bassinkanten eller et stykke række-udstyr, som almindeligvis forefindes ved bassiner.

Først og fremmest skal man gøre sig klart, at mennesker, som drukner ikke er i stand til at råbe på hjælp.

En badegæst med krampe i benet kan måske råbe på hjælp, men en, der faktisk drukner, kan hverken råbe eller tale.

Lad os bruge eksemplet, hvor en, der ikke kan svømme under leg og for sjov skubbet i vandet af en ven, der ikke ved, at kammeraten er en ikke-svømmer. Den uheldige kan dratte i vandet kun en fod fra kanten uden at være i stand at gribe fat i bassin-kanten. Ofret vil holde sig oprejst i vandet ved at presse kraftigt nedad med begge arme i forsøg på at holde hovedet ovenvande, så vejret kan trækkes. Under de desperate og instinktive bevægelser med armene, vil hovedet nogle få gange komme over vandoverfladen. Ofrets hovedet vil ofte blive lænet sig bagover og herved kan ofret ikke se, om nogen på land rækker en hjælpende hånd eller hyrdestav ud. Sandsynligvis hører forulykkede ejheller ikke, at man råber til ham/hende om at gribe fat i det, man rækker ud.

En voksen kan gemmensnitligt kæmpe på denne måde i op til 1 minut og et barn i 20 sekunder, så enhver, der ønsker at redde forulykkede, må bevæge sig sikkert og hurtigt.

En potentiel redningsperson må forstå, at kun livreddere og gode svømmere bør svømme ud efter en druknende og selv trænede livreddere er ofte i fare, når de går i aktion - særligt kystlivreddere ved havet.

Hvis du vil hjælpe et menneske, der kæmper som beskrevet, bør du som det første råbe på hjælp og assistance (selv en kystlivredder, der ved, at kystlivredderens sikkerhed er vigtig, vil informere andre, når han/hun hopper i for at udføre en bjærgning og livredning).

• Hvis en person nær bassin-kanten har fået krampe uden at kæmpe med at holde hovedet ovenvande, er det muligt med virkning at tale og gestikulere til dem og så et sige "snakke dem ind til kanten" i sikkerhed.
• Hvis en person er i vanskeligheder meget tæt ved bassin-kanten, kan det være hensigtsmæssigt at lægge sig ned på maven med spredte ben for at stabilisere og derefter række ud efter drukneofret. Råb "grib mit håndled", mens du selv forsøger at gribe fat i ofrets håndled eller arm, hvorefter ofret trækkes ind.

Ved at gribe om håndleddene får man bedre fat i hinanden. At gribe fat i hænder/fingre er ikke nær så sikkert.

Det næste foto viser den forkerte måde: Stående at række hånden ud. Den potentielle livredder kunne let blive trukket ud i vandet. Din personlige sikkerhed er af den yderste vigtighed. Læg dig i stedet på fliserne med spredte og stabiliserende ben før du rækker hånden ud.

Hvis personen i vanskeligheder er for langt væk fra bassin-kanten til du i liggende stilling kan nå hans håndled, benyt da en såkaldt hyrdestav (engelsk: shepherd's crook) til at opnå længere rækkevidde. Alle svømmebade burde have en af slagsen hængende på væggen eller ved livredderstolen.

Dette er en lang (ofte 2-3 m) aluminum- eller glasfiberstang med en kurvet krog i enden, som du kan række ud til den nødstedte person, der så let kan gribe fat i den. Alternetivt kan løkken i enden slås omkring personen, hvorefter, der hales i land.

Igen, du bør råbe efter hjælp. Advar andre på fliserne bag dig om at holde afstand, så du undgår at ramme nogen med redningsstangen.

Hold en god afstand til kanten og bøj i knæleddet, så tyngdepunktet er lavt og så du ikke falder i bassinert, hvis ofret griber hårdt fat i redningsstangen. Dyb så løkken for enden af stangen ned i vandet, hvor ofret kan gribe den. Hyrdestaven er meget fleksibel og kan føles akav den første gang du anvender den, så undgå at ramme ofret i ansigtet, hvilket i værste fald kan udløse en paniksituation. Vær forberedt på et styrkekrævende træk, når ofret griber fat.

Bemærk at ofret på billedernre nedenfor bevæger sig op og ned, mens han presser hænderne nedad og forsøger at få luft. Hvis du forsøger at redde et offer, som kæmper på denne måde, må du være meget præcis og forsigtig ved udrækningen.

Hvis ikke de kan se "løkken" endsige føle den, hvilket ofte sker, dyp da løkken dybere ned i vandet og sving den rundt bag ofret og hal så indad. En god ide er at placere løkken omkring brystkassen lige under armhulerne. Slå aldrig løkken omkring halsen på ofret!

Forsigtigt hales ofret ind. Hvis du haler for hurtigt, kan løkken vriste sig ud af hænderne på ofret. Hvis ofret er panisk og løkken er slået omkring ofret, undgå da at hale så hurtigt, at ofret kommer til skade ved at ramme bassin-kanten. Hvis du har løkken omkring ofrets overkrop, ved ofret ofte, at redningen er under udførelse - så når ofret er halet næsten helt ind til kanten, fjern da løkken fra ofrets overkrop og grib fat i et håndled som beskrevet ovenfor.

Efter sådan en redning er det vigtigt at få ofret til et lægetjek, hvis der er tale om vand i lungerne, hvilket kan være livstruende.

Forsøg ikke at at optræde som livredder, hvis det bringer dit eget liv i fare. Mary Donahue fra DeAnza College i Californien underviser sine elever i ovennævnte redningsmetoder Interesserede, der læser dette online ønsker måske at øve sig redningsmetoderne, før de får behov for at beherske dem.

Fra denne dag og fremad, når du besøger et fremmed svømmebassin, kig som det allerførste efter en hyrdestav.
**

KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder. Foto: Livredning.DK

Drukneulykker - årsager, omfang & forebyggelse
Drukne-forebyggende strategier ved svømmebassiner
Du er en livredder ?
Havsvømning hitter for livredder og kystlivredder
AED I DANMARK
Livredder, pas på smittefare!
Livredning - Artikler - Kystlivredning
Uerfarne kan anvende defibrillatorer
Diverse fotos af ny defibrillator (AED)
Derfor POWERHEART AED på badestranden
Derfor POWERHEART AED til politiet
AED er brugervenlig - selv for børn
AED'ens vej til lægmandsbrug
En AED med en Ph.D.
Deltag i ON-LINE DEBATFORUM om AED-defibrillatorer i offentligheden
DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER
OPGAVERNE PÅ STRANDEN
KYSTMORFOLOGI
TURIST-ASPEKTET
HISTORIE
REDNINGSUDSTYR
UDLANDET
KYSTLIVREDDERPRØVEN
HOLDFOTO af kystlivreddere ved livreddertårn
HVAD ER EN LIVREDDER / KYSTLIVREDDER ?
BLIV KYSTLIVREDDER