Livredning.DK |
19 MENNESKER DRUKNEDE I TIDEVANDET
![]()
KILDE: BBC, den 7. februar 2004
Departements-politikommisær Mick Gradwell sagde også, at politiet behøver at opklare hvem der havde instrueret muslingesamlerne til at færdes i den farlige bugt om natten og hvorvidt de gjorde det på lovlig vis. "Det lader til, at skrupelløse sjakbajser var involverede i arrangering af muslinge-opsamlingen," fortæller han. "Et antal navne er opgivet til politiet, som p.t. foretager forhør," fortæller politikommisær Gradwell. "Det er en yderst tragisk hændelse. Det faktum, at socialt sårbare mennesker udnyttes til at arbejde under disse vilkår med lumsk tidevand og for cirka £1 for et nitimers skift, synes jeg er rædselsfuldt," tilføjer han. Episoden har på få døgn slået gnister i det britiske samfund og offentlige myndigheder har bedyret, at de fremover vil sætte kraftigere ind, når det gælder beskyttelse af gæstearbejdere og udstedelse af den lovpligtige licens til muslinge-opsamling.
Assisterende politimester Julia Hodson, Lancashire Police, fortalte på et pressemøde fredag: "Ingen fortjener at dø under disse omstændigheder." Hun beskrev sjakbajserne, der profiterede på slavearbejde udført af indvandrere, som "kriminelle af værst tænkelig slags" og hun insisterede på at de overlevende bør behandles som ofre. Kinesiske embedsmænd og translatører hjælper politiet med at udspørge de overlevende. Politiet siger, at det har førsteprioritet at fastslå ofrenes identitet og at få nedsat et udvalg til dette. Politiet mener i øjeblikket, at muslingesamlerne kom direkte fra Merseyside området. Derfor anvendes politiets ressourcer i øjeblikket på at undersøge dette område. Og formodningen er, at det er her de skrupelløse sjakbajserne findes. Politiet vil tage de opsatte trafik-kameraer til hjælp (de såkaldte "CCTV cameras") for derved at kortlægge visse trafikale mønstre i området. En rød pick-up truck med store sække fyldt med muslinger, blev af politiet fundet fredag nat, da den kom til syne, idet tidevandet trak sig tilbage.
Muslingesamlerne blev fanget i en dødsfælde af det stigende tidevand. De blev suget til havs af det næsten frostkolde havvand, mens der natten igennem foregik en kæmpe redningsindsats fra kystvagter, redningsbåde og flyvevåbnet RAF. Desværre kunne ikke alle reddes. Beklædningsgenstande skyller fortsat op på de lokale strande. Politiet oplyser, at sytten af de omkomne er mænd, mens to er kvinder. Fem af de druknede var ukendte for myndighederne og fire havde søgte om politisk asyl. ** tl
** RELATEREDE EMNER:
|